Det lyder som en sportsvogn i luksusklassen. Kompakt, smidig, elegant og med en eksplosiv acceleration. Masser af muskler i undervognen. Og med en farve som skinnende sort metallak.

Men det kunne også være en beskrivelse af Godwin Attram, 19 år og fra Ghana, der er udlånt til Silkeborg fra PSV Eindhoven som en eksotisk gæst.

Godwin Attram startede sit Superligabesøg som en raket og blev efter sin debut mod Viborg af måbende med- og modspillere beskrevet som "en kommende verdensstjerne" og "for god til Superligaen".

Forventningerne var derefter skyhøje, men i stedet dykkede han og opnåede blandt andet at blive skiftet ind og ud i samme kamp, inden han nu på det seneste er blusset op i en stabil og stærk udgave.

"I de seneste kampe har han spillet kodylt godt - i glimt ren verdensklasse," fastslår Superliga-topscorer og holdkammerat Peter Lassen.

"Godwin havde det svært i starten. Husk på, at han havde holdt pause i et år (på grund af manglende visum til Holland, red.) og derudover altså stadig blot er et teenage-talent og ikke det færdige produkt som topspiller.

Han havde kun kræfter til at komme ind til sidst i kampene og så glimte lidt. Nu er formen endelig ved at være der, og derfor har han været en af holdets bedste i de seneste kampe," forklarer Silkeborg-træner Benny Johansen, der tøver lidt med at hæfte prædikatet "garanteret en kommende storspiller" på ghaneseren.

"Vi har set så mange afrikanske kæmpetalenter, som pludselig forsvinder fra fodboldens stjernehimmel af en eller anden grund. Godwin har talentet, men der skal stadig arbejdes en del med ham, især taktisk," mener Silkeborg-træneren.

Netop taktikken var ved at blive Godwins første uven i Danmark.

Den afrikanske bold-troldmand følte ganske enkelt, at Silkeborg-spillere og trænere var igang med at gøre ham til en dårligere spiller.

"Det var ved at gå galt imellem mig og de andre. Jeg måtte ikke drible, og de råbte hele tiden af mig "Spil bolden, spil bolden". Men sådan er jeg, og jeg begyndte at miste humøret og selvtilliden. Hvis de tog mine driblinger og min frækhed væk, ville jeg ikke kunne spille mit bedste og dermed ikke hjælpe Silkeborg.

Det vidste jeg godt, men holdt længe min mund, fordi jeg er ret stille og genert. Jeg er opdraget med, at man ikke skal sige de ældre og mere erfarne folk imod, men til sidst fik vi en snak om, hvordan og hvor på banen jeg skulle spille. Og nu går det meget bedre, så jeg må takke træneren for, at han hørte på mig," fortæller Godwin Attram alvorligt, mens de stærke, mørke øjne stirrer intenst på B.T.s udsendte som for at sikre sig, at kuglepennen nu også fik det hele ned på blokken.

"Jeg er her jo også for at udvikle mit spil, så jeg bad om at spille i angrebet. Ellers behøvede jeg slet ikke at spille. Nu kender vi hinanden, og de ved, hvordan de får det bedste ud af mig, og jeg kan begynde at vise, hvad jeg kan. Jeg er slet ikke på mit maksimum, men jeg vil godt sige, at hvis Silkeborg havde lyttet til mig i starten og brugt mig rigtigt, så kunne klubben have ligget nr. et eller to," lyder det pludselig med en overraskende dosis selvtillid fra den stille afrikanske dreng.

"Jamen, jeg tror også på mig selv - og på Gud. Lige fra jeg var lille, har jeg altid troet på, at jeg hver gang ville komme forbi min modstander med en dribling, at jeg altid ville score på det næste skud, at jeg altid ville vinde enhver kamp. Modet er meget vigtigt, og det kommer sammen med selvtilliden fra Gud," lyder det lidt eftertænksomt, men med en meget fast formulering fra den unge afrikaner, der taler udmærket engelsk.

"Jeg er kristen, og derfor tror jeg på mig selv. Jeg tror, at det er Guds vilje, at jeg skal blive en god fodboldspiller og derigennem blive en kendt mand. Og med den følelse inde i mig, kan det jo ikke gå galt, vel? Det kan være svært at forstå virkeligheden.

At mit liv kan blive sådan. At så mange folk i Danmark kender mit navn så godt, selv om jeg kun har været her i et par måneder. Mig, Godwin fra Ghana! Det er da sjovt. Al æren er Guds - og så trænernes," tilføjer Godwin Attram og ikke så meget som trækker på smilebåndet.

Det gør han ellers ofte og gerne, ligesom hans husvært, Silkeborg IFs direktør Peder Kristensen, ofte hører sin afrikanske logerende synge højt og længe i underetagen.

"Han har et skønt humør og er en dejlig person fra en helt anden kultur. Han kan lide at synge og snakke, og når han laver mad, løber mine øjne i vand af alle krydderierne. Han har meget humor, men selvfølgelig skal man passe lidt på med den danske ironi.

Som da jeg havde været ude at løbe en tur og fortalte ham, at når jeg havde løbet en halv time, kunne jeg tåle at drikke fem øl. Jeg kunne se i hans ansigt, at den tanke næsten skræmte ham, for han er meget seriøs med sin kost og drikker ikke en dråbe alkohol. Det mest sikre sted at stille en kasse øl i mit hus er nede foran hans dør. Der er heller ikke de disciplinære kiks, man ofte hører ved afrikanske spillere. Godwin er en målrettet fyr, der kommer til tiden," understreger Peder Kristensen.

I den svære første tid meldte Peter Lassen sig straks som støttepædagog og chauffør for Godwin Attram, og det har begge parter været glad for.

"Godwin er en herlig knægt, og jeg kender fra min tid i Belgien, hvor ensom man kan føle sig i et fremmed land. Han er en sød og stille, men varm fyr, der elsker at grine - og jeg elsker simpelthen at tage pis på ham. Som da jeg fortalte ham, at han aftenen inden sin debut for SIF skulle ud og drikke sig fuld og på bordel. Det var en dansk tradition. Jeg glemmer aldrig hans chokerede ansigtsudtryk. Han blev sgu helt bleg," griner Peter Lassen.

"Lassen er altid sjov at være i nærheden af, og det var utroligt flot af ham at tage sig af mig. Jeg følte, jeg var en belastning, fordi han altid skulle komme og køre rundt med mig, men det tog han kun med et smil. Jeg fortalte mine forældre i Ghana om ham. Om at det var topscoreren i dansk fodbold, der var så flink overfor mig som ny fra et helt andet land, og især min mor siger altid i telefonen, at hun elsker ham og jeg skal hilse Lassen og takke ham for at passe på hendes søn," fortæller Godwin, der både smiler og spiller bedst i solskin.

"Det er virkelig rigtigt, men det handler om, at jeg bliver stiv i mine bevægelser, når det er koldt, og det gør de danske spillere jo også. Til gengæld bliver jeg slet ikke træt i varmen, så jeg har været glad for det gode vejr i Danmark. Morten Bruun har da også sagt til mig, at det er klubben, der har sørget for solen til mig, så nu havde jeg bare at gøre det godt," skraldgriner lejesvenden.

"Godwin er glad og positiv og faldt hurtigt til. Han har lært meget af at være to år i Holland først, og der er slet ikke de problemer, som man ofte ser. Det er altså ikke, som dengang Uche og Friday dukkede op i Brøndby. Det eneste, vi har holdt øje med, var telefonregningen. Den kan blive enorm for en ung knægt med lidt hjemve, og samtaler til forældre og venner i Ghana er altså dyre," smiler Benny Johansen, der via klubbens gode forhold til PSV har fået Godwin til låns stort set gratis.

En enkelt ting skal man dog helst ikke gøre grin med - hans navn.

"Mit navn betyder meget for mig, og jeg er stolt af at bære det, for det betyder selvfølgelig ganske enkelt "God win" (Gud sejrer, red.)," understreger Godwin Attram, der har måttet høre på alle mulige og umulige udtalelser som for eksempel "Good Wine" - en omskrivning, der næppe vækker vild begejstring hos en ung mand, der tager sin tro seriøst og ikke rører alkohol.

Det har heller ikke været særligt sjovt for Godwin at finde ud af, at racismen også lever i Danmark.

"Det troede jeg faktisk ikke, for i Silkeborg er alle folk så flinke og åbne overfor mig. Der er til gengæld så få afrikanere i byen, at jeg føler mig som den eneste sorte - og det er da en mærkelig følelse at være så anderledes fra alle omkring sig, men ikke på nogen negativ måde. Folk kigger bare mere på mig end i Holland, hvor der er mange flere farvede," forklarer Godwin og vender tilbage til den eneste racistiske episode.

"Det var efter kampen i Århus, hvor en mand sagde en masse til mig på dansk, som jeg ikke forstod, og så ville op i bussen. Han blev smidt ud af nogle af de andre spillere, og bagefter blev der kastet med sten mod bussen. Der blev jeg meget overrasket over, at den slags skete i Danmark, men jeg ved også godt, at det kun var én eller to dumme mennesker, og det farver ikke mit generelle indtryk af danskerne som et meget venligt folk," fastslår Godwin Attram, der savner sin familie og glæder sig til at komme hjem til Ghana på en måneds ferie, når den danske sæson er slut.

"Derefter vil PSV finde ud af, om de vil have mig med det samme, eller om jeg skal tibage til Silkeborg. Jeg vil helst til PSV, for jeg føler mig parat til at spille sammen med eller i stedet for folk som Ruud van Nistelrooy og Arnold Bruggink. Men hvis jeg skal tilbage til Silkeborg, er det også i orden, for jeg har det godt med folk her," siger spilleren.

Eller som direktør Peder Kristensen formulerer det.

"Jeg håber, vi får ham tilbage, men ellers glæder jeg mig til at følge Godwin fremover. Jeg er sikker på, at han kan gå hele vejen, og om nogle år sidder jeg garanteret og ser ham brillere i en Champins League-finale eller lignende. Og så er det da sjovt at kunne sige: Se ham - han har spillet i Silkeborg..."