Brug hormonspiral. Sådan lyder det klare råd fra hovedmanden bag en ny stor undersøgelse af kvinders risiko for præventions-relaterede blodpropper. Undersøgelsen, som stammer fra Rigshospitalet og Hillerød Hospital, viser, at brug af hormonspiral nedsætter risikoen for at få blodpropper med hele 20 procent.

- Det dårlige er, at p-plaster og vaginalring indebærer mindst den samme risiko som de farligste p-piller. Til gengæld viser resultaterne, at en hormonspiral decideret nedsætter risikoen i forhold til slet ikke at bruge noget, siger Øjvind Lidegaard, der er overlæge på Rigshospitalets gynækologiske klinik og hovedforfatter til undersøgelsen.

Ulempen ved spiralerne er, at de ikke så nemme at sætte op hos kvinder, der endnu ikke har født, men til gengæld mindsker de kvindernes menstrurationslængde, styrke og smerte dramatisk, forklarer Øjvind Lidegaard.

Der er ca. 200 millioner kvinder i verden, som hver dag tager en form for hormonel prævention.

- Det er altså ikke ligegyldigt, om man bruger den ene form frem for den anden. Hvert år får omkring 50.000 af kvinderne en blodprop, og ved at skifte til spiral, ville det i et hug forebygge 25.000 blodpropper om året, siger overlægen.

P-plaster øger risikoen mest, nemlig otte gange. Vaginalringen øger risikoen for blodpropper ca. seks gange, hvilket er det samme som de farligste p-piller.

Øjvind Lidegaard mener dog ikke, at unge kvinder bør blive bekymrede over at bruge plaster eller ring.

- Når man er 20 år gammel er risikoen for blodprop så lav, at man nok godt kan leve med at få seksdoblet sin risiko. Men når man kommer op i en alder over 30-35 er det ikke ligegyldigt. I den situation, bør man overveje at skifte til hormonspiral, siger han.

Undersøgelsen er ikke bare en stikprøve. Den bygger på grundige data fra samtlige danske kvinder, der har brugt hormonspiral siden 2001 - i alt 1,6 millioner kvinder mellem 15 og 49 år i perioden 2001-2010 indgår i undersøgelsen. Ud af hele gruppen fik 3.434 kvinder en bekræftet blodprop i ben eller lunger. Risikoen for blodprop var størst hos de kvinder, der brugte p-plaster.

- På baggrund af vores undersøgelse mener jeg, at man nu kan informere kvinder om den reelle risiko ved disse former for prævention, og at det bør ske rutinemæssigt i forbindelse med drøftelsen af præparatvalg. Og der findes jo gode alternativer, fx i form af hormonspiral, siger Øjvind Lidegaard.

Syv procent af brugerne af hormonspiral oplever en smule bivirkninger i form af dårligere humør, men de kan ifølge Øjvind Lidegaard få fjernet spiralen igen. Langt de fleste undgår helt gener.

Undersøgelsen, som har kostet en lille halv million kroner, er offentliggjort i det anerkendte, internationale tidsskrift British Medical Journal.