De værste siddepladser i flyet bliver nu måske snart det bedste.
Sådan bliver det i hvert fald, hvis man skal tro det britiske medie Mirror og virksomheden Molon Labe, der indretter fly.
Hvis du er en af de personer, der hader at sidde i det midterste sæde i et fly, så kommer du måske snart til at elske det
De fleste af os kender det: Kampen om albuelænet med din sidemakker. Frygten for at falde i søvn og lande dit hoved op ad sidemandens skulder. Irritationen over ikke at kunne se ud ad ruden eller det akavede, når du skal bede sidenmanden rejse dig, fordi du skal på toilettet. Alt sammen noget, som man kan opleve, hvis man sidder i midten i flyet.
Men nu bliver det midterste sæde altså måske gjort mere attraktivt. Det gør det med det nye desgin fra Molon Labe, som de kalder ’Stagger Seat’.
’Stagger Seat’ er placeret nogle få centimeter bag nabosæderne. På den måde får du ikke en skulder at læne dit hoved op ad, men faktisk et andet sædes hovedstøtte. Den evige kamp om armlænet slutter dermed også. Samtidig bliver midtersædet gjort otte centimeter bredere, derfor får du altså også mere plads til din bagdel.
Molon Labe venter på at få ’Stagger Seat’ godkendt til produktion og til brug. Imellemtiden kan rejsenede krydse fingre for, at man i fremtiden slås om at få midtersædet i stedet for vinduespladsen.