Godt eller dårligt nyt for Kevin Magnussen?
Danskerens primære rival i kampen om et sæde hos det nye Formel 1-team Haas, franskmanden Romain Grosjean, siger nu, at han har sin 2016-sæson på plads. 'Men mere vil jeg ikke afsløre,' sagde han på en pressekonference op til weekendens grandprix i Singapore.
»Alt er afklaret oppe i mit oppe i mit hoved, og jeg ved, hvad der skal ske med mig i fremtiden. Men det er noget, der foregår i mit hoved, og jeg vil ikke fortælle jer mere,« lød det fra Grosjean.
Grosjeans udtalelser kan tolkes på to måder: Enten har han allerede skrevet under for Haas-teamet, og så er Magnussen ude af billedet.
Eller også har Grosjean forlænget med sit nuværende team Lotus i forventning om, at det overtages af Renault - og så er Magnussen i pole position til Haas-sædet. Det amerikanske team har lovet at annoncere i hvert falds en af sine kørere indenfor de næste 14 dage.
