Østrig vil formenligt betale omkring seks milliarder schilling eller 3,25 milliarder kroner i godtgørelse til nazitidens slavearbejdere. Det sagde den østrigske regerings forhandler på området, Maria Schaumeyer, da der første gang blev sat tal på, hvor meget Østrig er villig til at betale.

De godt tre milliarder kroner skal, ifølge det østrigske oplæg, betales ligeligt af staten og industrien og fordeles mellem omkring 150.000 overlevende slavearbejdere. Det er et krav, at det med godtgørelsen bliver umuligt for tidligere slavearbejde at komme med yderligere krav mod Østrig.

En amerikansk advokat har i et kollektivt søgsmål krævet 140 mia. kr. i erstatning.

/ritzau/APA