Mon ikke norske Odd Strøm er en populær chef for tiden. Han vil i hvert fald give samtlige medarbejdere en bonuscheck på 95.000 norske kroner.
Det går godt for det norske selskab Nova Sea, der opdrætter laks langs kysten ved Helgeland i det nordlige Norge. Det seneste år har selskabet haft rekordhøje resultater og det skal medarbejderne også mærke, mener den administrerende direktør Odd Strøm.
Nu kan selskabets 240 medarbejdere nemlig se frem til en bonuscheck på 95.000 norske kroner, det der svare til knap 80.000 af de danske.
Det skriver norske Nord24.
Læs også:
Hele 37.000 tons laks blev slagtet af Nova Sea i 2014 og det gav selskabet en omsætning på 1.67 milliarder norske kroner. En solid stigning fra et allerede godt år i 2013, hvor omsætningen lå på 1.46 milliarder norske kroner. Det betyder, at resultatet efter skat har været omkring 300 millioner danske kroner.
Læs også:
Hvordan overskuddet skal fordeles, varierer fra år til år, men som udgangspunkt får de ansatte fire procent af resultatet efter skat i tillæg. Groft set, bliver det i gennemsnit 95.000 norske kroner pr. hoved, forklarer direktøren Odd Strøm.
Også sidste år blev der betalt tårnhøje bonusser til medarbejderne, der fordelte Nova Sea omkring 25 millioner norske kroner blandt de ansatte.