Velkomstflagene blafrer i vinden foran indgangen til Oplevelsescentret på Holmegaard Glasværk ved Fensmark på Sydsjælland. Solen skinner, og alt ser ud til at stå klart til at tage imod mange tusinde turister og besøgende, der vil ind for at se, hvordan de berømte Holmegaards glas og lamper bliver fremstillet.

Opret abonnement på BT PLUS og læs om Holmegaard Glasværk, der blev revet med i faldet da erhvervsmanden Sten Gude gik konkurs, og nu står efterladt.

Modtag det ugentlige nyhedsbrev fra BT PLUS her.

Velkomstflagene blafrer i vinden foran indgangen til Oplevelsescentret på Holmegaard Glasværk ved Fensmark på Sydsjælland. Solen skinner, og alt ser ud til at stå klart til at tage imod mange tusinde turister og besøgende, der vil ind for at se, hvordan de berømte Holmegaards glas og lamper bliver fremstillet.

Der er ishus i portnerboligen ind til området, og en kæmpestor sandkasse til børnene er det første, der møder øjet. Der er borde og bænke ved tørvehallerne, og udenfor ligger ’Glaskroen’.

Men her er stille. Der høres ikke en lyd. Alt er lukket. Det hele står som den dag, hvor nøglen blev drejet om for tre år siden. Da finanskrisen indtraf, og erhvervsmanden Sten Gude gik konkurs med et milliardunderskud i Stone Invest og rev Holmegaard Glasværk med sig i faldet.

Nu er det kun vinden, der leger med de visne blade på pladsen foran indgangen. Og eneste besøgende er det vagtselskab, der skal holde øje med ejendommen, indtil der igen bliver pustet liv i bygningerne, der har rummet Danmarks ældste glasværk og kunsthåndværk.

Drømmen er et ’glassets Louisiana’. Hvis der kan findes penge nok, skal Ny Holmegaard åbne dørene i 2017 – som et levende kunsthåndværk-museum.

Det bankede på døren

Men efter tre år vil beboerne i Fensmark, hvor mange familier i generationer har arbejdet på glasværket, se det, før de tør tro på, at glasværket igen kan blive en turistattraktion, der kan bringe liv og indtægter til området.

»Jeg får en klump i halsen, når jeg står her,« siger glasmager og tillidsmand René Larsen stille, mens han kigger på sin gamle arbejdsplads igennem 29 år.

Han husker tydeligt den nat, da en kurér bankede på døren med en fyreseddel og en besked om, at han ikke skulle møde på arbejde næste dag.

»Kuréren havde travlt, for han skulle nå at komme ud til 100 ansatte den nat,« husker han, inden vi går ind i den store, tomme forhal.

Her ligger lidt størknede, mørke glasklumper spredt på gulvet, og lyset fra de smukke, specialfremstillede hvide lamper er blevet tændt af ubudne ’gæster’, der også har efterladt graffiti på væggene hist og her.

René Larsen viser vej gennem et mørkt rum, hvor de mange besøgende har fået fortalt glasværkets 185 år gamle historie. Vi kommer ud i glasværkets hjerte, hvor 18 ton glasmasse er størknet som en lavastrøm i bunden af den store ovn.

»Ja, det varer lidt, inden den kan være klar igen,« lyder det optimistisk fra René Larsen, der mindes varmen, der kunne komme op på 40-50 grader på en god dag, men også glæden ved sit arbejde.

Her har generationer af glaspustere trukket klumper af glødende glasmasse ud af hullerne i bunden af ovnen og pustet og formet dem til drikkeglas, fade, og skåle for bagefter at sætte dem til afkøling, der ofte varede fire timer, inden glasset var hærdet nok.

Nagelfast

Maskinerne, ovne og alt, der er nagelfast, er fortsat tilbage. Også en del plancher, der har guidet de besøgende gennem glasværket, har fået lov til at blive hængende.

Blandt andet til pust-selv og glassliberiet, der beskæftigede 25 mand, og hvor de besøgende kunne prøve at puste deres eget drikkeglas og bagefter få det graveret.

Alt andet er fjernet i forbindelse med konkursen. Holmegaards helt unikke glassamling er anbragt på Næstved Museum, der regner med at bruge yderligere to år, inden det er færdig med at registrere det hele.

»Tænk at have så fantastisk en udsigt,« siger René Larsen og går hen til vinduet i det tomme sliberi og kigger ud over Holmegaard Mose, der fra begyndelsen har leveret tørv til at varme glasovnene op.

»Når man kom her om morgenen, kunne man se rådyrene gå og græsse lige uden for vinduerne.«

Trøstesløst

På værkførerens kontor ligger de gulnede lokalaviser fra den sidste arbejdsdag stadig på skrivebordet.

»Det er lidt trøstesløst, hvis der ikke snart sker noget. Vi er nødt til at sætte noget i værk. Der er masser af glashåndværkere, der går og laver noget andet, som gerne vil tilbage, hvis muligheden viser sig,« siger Anders Ellegaard, næstformand i 3F Sydsjælland.

Og René Larsen frygter, at håndværket uddør.