Der er fundet glasskår i en pose græskarkerner af mærket First Price. Det kan ikke udelukkes, at der kan være glasskår i andre poser fra samme parti.
Virksomheden SuperGros A/S, der leverer dagligvarer til de danske supermarkeder, har kaldt græskarkernerne tilbage. De er blevet solgt i blandt andet Superbest, Spar, Kiwi Minipris, hos Shell samt på andre tankstationer og købmænd uden for kæde.
Partiet med mulige glasskår har pakkedatoen 20. februar 2012 og er mindst holdbare til 20. september 2013. Forbrugerne rådes af Fødevarestyrelsen til at kassere græskarkerner fra dette parti eller levere dem tilbage i butikken, hvor de er købt.
BNB
Del: