- Det har helt sikkert været et godt Tour de France. De resultater, som vi er kommet hjem med alt taget i betragtning, det er noget, som de fleste hold ville være meget stolte over. Men drengedrømmen var at sidde på hjul af Alberto Contador iført den gule trøje i Paris, for vi håbede alle, han ville vinde Touren, sagde Michael Mørkøv til TV2 efter etapen.

21. og sidste etape af Tour de France bød på en gyserafslutning, som blev vundet af den suveræne sprinter Marcel Kittel, men blandt andre Michael Mørkøv viste sig frem undervejs på Champs Élysée, hvor han stak af og længe lå i front sammen med Richie Porte og to andre ryttere.