Nederlag på 4-0 - det kan man da sagtens grine af, eller?

På Zlatan Ibrahimovic - og en del af Manchester Uniteds andre spillere - lignede det i hvert fald, at man sagtens kan tillade sig det efter en afklapsning. Sådan kunne det se ud efter klubbens nederlag til Chelsea, der kom i front allerede efter under et minust spilletid ved Pedro, der udnyttede en fejl i Manchester Uniteds forsvar.

Efter kampen vendte mundvigene ned ad på de fleste Manchester United-spillere, men Zlatan Ibrahimovic' humør virkede ikke specielt påvirket af omstændighederne.

{embedded type="node/webtv_link" id="47995629"}

Således kunne man se en storsmilende Zlatan give hånd til Chelseas Eden Hazard, mens også målmanden David De Gea fik smilet lidt sammen med landsmanden Pedro.

Det fik efterfølgende Ryan Giggs til at rase over situationen i Premier Leagues officielle studie efter kampen, skriver Manchester Evening News.

»Du kan tabe en fodboldkamp, men så taber du på sådan en måde og bytter trøjer efter kampen. Det kan jeg ikke lide. Kald mig bare gammeldags,« siger Ryan Giggs ifølge det engelske medie.

Den 42-årige United-legende var muligvis mere påvirket af nederlaget end flere af spillerne var. Han uddyber hvorfor, at han har den holdning.

»Hvis du bliver slået med 0-4, ønsker du modstanderen tillykke, takker fansene og går af banen. Du står ikke på banen, bytter trøjer og griner sammen med det hold, der lige har slået dig,« siger waliseren ifølge Manchester Evening News.

Også på Twitter er der flere vrede fans, der er uforstående over for de billeder, de kunne ser efter kampen. Og det er især den svenske superstjerne, Zlatan Ibrahimovic, der får med øksen.

  • »Ibrahimovic har behov for et spark bagi - du spiller for Manchester United, så stop med at smile og begynd at score,« skriver Twitter-brugeren 'neiltheviking'.

  • »Mata var tydeligt sur, det samme var Ander (Herrera, red.). De Gea og Zlatan smilede efter at have tabt 4-0. Skandaløst,« skriver 'TheZuluGod'.

  • »Seriøst, hvad er det her. Dit hold har tabt 4-0, og du smiler, som om ingenting er sket,« skriver Twitter-brugeren med navnet 'VintageZlatan' - med henvisning til Zlatan.

  • »Jeg elsker Zlatan og synes, han er en top, top spiller, men at se ham smile og grine med Hazard efter at tabe 4-0 får mit blod til at koge over,« skriver United-fanen 'Red_Roushdy'.