Manchester United havde forholdsvis få chancer i første halvleg, men det blev ændret, da Manchester United fik tildelt et straffe begået mod Danny Welbeck. Wayne Rooney var manden, der sikkert omsatte straffesparket til stor jubel for fansene på Old Trafford.
Således var stillingen ved pausen 1-0 til hjemmeholdet. I anden halvleg eksploderede kampen i Manchester Uniteds favør.
Efter 48 minutters spil scorede Wayne sit andet mål i kampen, da han sendte et fantastisk langskud af sted uden chance for John Ruddy i Norwich-målet. Små 15 minutter efter scorede den indskiftede Juan Mata til 3-0, da han scorede tæt foran mål.
Trods en sikker føring fortsatte United sit offensive korstog, og det udmøntede sig i Juan Matas scoring til 4-0, da han headede bolden i mål efter et hårdt indlæg fra Antonio Valencia.