Store skærme og fire stærke muskler er hovedattraktionerne i denne duel mellem HTC One X og LG Optimus 4X HD.

Trenden i dag, når vi taler smartphones i topklassen er store skærme og masser af processorkraft. Det må man sige, at både HTC One X og LG Optimus 4X HD kan prale med.

De har begge skærm på 4,7 tommer med 1280 x 720 pixel i opløsning – begge har altså skærme i HD-kvalitet. Derudover har de quadcore-processor. Det betyder, at de kan arbejde rigtig hurtigt selv med mange programmer i gang på én gang.

One X virker mere helstøbt i designet, og ligner noget, der også ser godt ud om et par år, mens Optimus 4X holder sig til klassisk smartphone-design – et design, tiden lidt er løbet fra. Det vil næppe støde nogen, hvis jeg siger, at One X er den flotteste smartphone fra HTC siden designklassikeren HTC Legend. Flot helstøbt design, som vi tror, kan blive inspirationskilde for konkurrenterne fremover.

Følg Mobil på Facebook her.

Der er dog også en anke ved designet. For at få det ønskede designudtryk giver HTC ikke muligheden for, at brugerne selv kan skifte batteri.

Optimus 4X HD har som sagt et rigtig traditionelt design, når vi taler store touch-mobiler. Den er sådan set ganske fin og velbygget nok men skiller sig på ingen måde ud fra de sidste par års design. Der er satset lidt mere fra HTC’s side, både på design og materialer. Til gengæld er Optimus 4X mere fleksibelt designet i den forstand, at man kan tage bagcoveret af for selv at skifte batteri og sætte hukommelseskort i.

Du kan læse hele duellen mellem HTC One X og LG Optimus 4X HD her, hvor vi også ser nærmere på skærm, brugeroplevelse, opkobling og smæk for skilling. Og så kan du selvfølgelig også se, hvem der løber med den sejren!