Gervinho tæt på Arsenal
Det ser nu ud til, at Arsenal løber af med Gervinho, imens den unge fløj Eden Hazard bliver i Lille.
Det ser nu ud til, at Arsenal løber af med Gervinho, imens den unge fløj Eden Hazard bliver i Lille.
Den 24-årige ivorianske angriber Gervinho ser nu ud til at være på vej til Emirates Stadium. Lille-spilleren, der hjalp holdet på vej mod det franske mesterskab med 15 mål, har angiveligt været jagtet af flere store klubber som Liverpool og Tottenham, men nu tyder alt på, at Arsenal trækker det længste strå.
- Han (Gervinho, red.) vil afsted, og han har udviklet kontakt med Arsenal. Han har udtrykt ønske om at tage til England. Vi vil snart snakke med dem se, hvad de tilbyder, siger Lille-formand Frederic Paquet til den franske radiostation RMC.
I interviewet fortæller Paquet desuden, at den unge belgiske fløj Eden Hazard ikke er til salg for nogen pris.
Dermed ser det ud til, at Arsene Wenger har fundet ny angriber, så han definitivt kan sælge Nicklas Bendtner til en interesseret køber. Med Gervinhos forventede ankomst i London-klubben, vil Bendtner i hvert fald rykke endnu et skridt ned i angrebshierarkiet og dermed få endnu længere udsigter til fast spilletid.