Unge Fredgaard, der i lige så høj grad er glemt af sin engelske manager, Peter Reid, kigger vantro efter bussen, men smiler så afdæmpet, da den groteske situation går op for ham.

Den tidligere Lyngby-spiller, et af dansk fodbolds største offensive talenter, er optaget af snak med medrejsende danske journalister, der naturligt nok vil vide, hvad i alverden der gik galt for den lynhurtige venstrebensspiller med det store potientiale.

Han kigger efter bussen en sidste gang.

"Nåh, jeg får nok en bøde, men jeg synes nu, der blev råbt to minutter til bussen kører," prøver Fredgaard at redde fadæsen.

Situationen virker i dobbelt forstand absurd.

Deres udsendtes tanker går et år tilbage, da samme Fredgaard på en tilsvarende ligalandsholdstur luftede sin utålmodighed og nærmest insisterede på at komme til udlandet.

Han følte sig parat til det. Der skulle ske noget nyt.

Drømmen gik i opfyldelse, da Sunderland et halvt år senere stod klar med den store tegnedreng.

Siden sæsonstart har Fredgaard ikke spillet en eneste match fra start i Premier League.

Og nu ser han mere end realistisk på situationen. De ugentlige andetholdskampe kan ikke opfylde ambitionsniveauet.

Nu skal der påny ske noget.

"Jeg vil gerne udlejes til en engelsk 1. divisionsklub, men jeg er ikke et stort nok navn derovre, så det ser svært ud. Det mest realistiske er nok, at jeg kommer hjem og spiller i Superligaen, så jeg kan komme tilbage på rette spor.

Jeg har talt lidt med min tidligere klub Lyngby. To andre klubber i Superligaen har forespurgt om min interesse. Indtil videre har Sunderland ikke rigtig svaret på muligheden for at blive udlejet.

Det vil min agent undersøge nøje i den kommende tid," siger Fredgaard og understreger, at det ikke er givet, at det bliver i Lyngby, hvis han kommer hjem for en stund.

På Sunderlands andethold spiller han venstre midtbane. Ikke nogen drømmeplads.

"Jeg vil helst ligge lige bag de to angribere. Den ene gang, jeg har fået lov til det i en pokalkamp, scorede jeg to mål og spillede godt.

Spillet er meget hurtigt i England, og de lange bolde er ikke lige min stil.

Alligevel synes jeg ikke, at jeg er blevet en dårligere spiller af at være derovre. Jeg har lært meget. Især, at man ikke skal være alt for flink i det professionelle miljø," smiler han forsigtigt.

Han siger, at selvtilliden ikke fejler noget. Men humøret synes selvsagt ikke i top hos den unge spiller, der altså nu befinder sig i den danske ligalandsholdstrup. På afbud. En plads blandt de bedste hjemlige spillere, som han i sidste sæson var hundrede procent sikker på.

"Jeg blev spurgt af DBU i onsdags, og sagde ja med det samme. Jeg håber at komme til at spille den kommende uge," konstaterer Carsten Fredgaard.

Han står med to par støvler. Et par slidte Diadora og et par helt nye fra Adidas.

"De nye støvler skal spilles til hernede," fortæller Fredgaard.

Måtte støvlerne symbolere en ny og bedre tid for den sympatiske nordsjællænder.