Gensyn med gamle X Factor-deltagere
I Boxen var der glædeligt gensyn, da tidligere deltagere fra alle sæsoner gik på scenen.
I Boxen var der glædeligt gensyn, da tidligere deltagere fra alle sæsoner gik på scenen.
Husker du Gokke, Mary og Lalitha, Sarah og Linda Andrews?
Dem og mange flere gik i aftes på scenen i Herning til X Factor-finalen. Sammen sang de hele fire sange af forskellig art, til stor morskab for publikum. De optrådte i forbindelse med X Factors danske femårsjubilæum.
DR har ikke spenderet på store udenlandske navne i år, som de gjorde sidste år, da Take That optrådte til finalen. Men de har kunnet frembringe de gamle deltagere, der uden tvivl satte godt gang i publikum.
Især tvillingerne fra allerførste sæson og den ældre Birger fra i år bragte Boxens publikum op i kog. Da de trådte på scenen gik folk amok i klapsalver og jubelråb. Også den populære Babou fra sæson fire fik publikum op at køre. Bt.dks reportere hørte adskillige unge piger hvine i fryd ved synet af den unge mand.
To af vinderne, Sarah og Linda, sang en sang sammen. De to andre, Thomas og Martin, har ikke ønsket at medvirke ved finalen. Martin har helt trukket sig tilbage fra branchen, og Thomas har travlt med sin kommende plade.
X Factors tidligere deltagere sang:
Another brick in the wall – Roger Waters
Stayin’ alive – Bee Gees
Without you – Usher
Stronger (What doesn’t kill you) – Kelly Clarkson