Er der liv på Mars? Det spørgsmål skal ExoMars-mission hjælpe med at besvare, når den i dag lander på Mars.
Men først skruer vi tiden syv måneder tilbage. For den 16. marts 2016 blev ExoMars-sonden løftet i kredsløb ved hjælp af en Sojuz-raket fra Bajkonur Kosmodrom i Kasakhstan og sendt af sted mod Mars.
Herfra skulle sonden tilbagelægge godt 141 millioner kilometer, inden den i dag kan tage et afgørende nyt skridt for det europæiske rumagentur ESA, der sammen med Rusland står bag missionen, når den lander på Mars.
Lige nu har ExoMars delt sig i to. Tilbage er nemlig landingsmodulet Schiaparellis samt kredsløbsmodulet TGO, der skal forsøge at komme i den helt rigtige bane rundt om Mars.
»Det er jo altid stort, når man lander noget på Mars, fordi det er så svært,« fortæller astrofysiker Morten Bo Madsen fra Niels Bohr Instituttet på Københavns Universitet.
Det er ikke første gang, Europa har forsøgt at lande en sonde på Mars.
»Det blev også forsøgt i 2003, hvor en sonde blev sendt af sted fra England, og den hørte man ikke fra igen, indtil man sidste år faktisk kunne se den på billeder fra Mars' overflade. Landeren var kommet sikkert ned på Mars, men under udfoldningen var der tilsyneladende sket en fejl,« fortæller Morten Bo Madsen til BT.
Det forventes, at sonden vil lande på Mars klokken 17.40 dansk tid.
Landingen er en generalprøve
Men i virkeligheden er der bare tale om en test - omend det er en meget vigtig test. Landingen er nemlig tænkt som et forstadie til ExoMars II i 2020, hvor en anden sonde skal medbringe en robotbil, der blandt andet skal tage prøver af Mars' undergrund med et langt bor.
Inden man bevæger sig ud i det projekt, vil man imidlertid sikre sig, at man er i stand til at lave en blød og kontrolleret landing, og det er den rolle, som ExoMars i dag skal udfylde.
Men med de hastigheder, som ExoMars vil brage mod Mars med, så kan det være ganske kompliceret at lave en sådan landing, fortæller Morten Bo Madsen.
»Der er en helt serie af ting, der skal klappe. Hvis bare en af dem går galt, så er det 'game over'. Den rammer Mars-atmosfæren med cirka 8,5 kilometer i sekundet svarende til 21.000 kilometer i timen. Når den så er nede på 1.700 kilometer i timen, så sender man en faldskærm ud, der bremser den ned til 240 kilometer i timen, og så frigives sonden, der lander ved hjælp af ni små bremseraketter, der bremser den til fire kilometer i timen.«
Og så kan vi danskere oven i købet prale med, at missionen til Mars har dansk islæt. I ExoMars-sonden er der nemlig komponenter fra virksomheden Terma, der blandt andet har leveret den altafgørende strømenhed til landingsmodulet.
Det europæiske rumagentur, ESA, livestreamer direkte fra landingen, der forventes at finde sted klokken 17.40 dansk tid. Herfra går der så yderligere nogle timer, før man endelig bekræfter, hvorvidt landingen er foregået succesfuldt.
Se med da ESA's livestreamede fra begivenheden herunder.