I 69 år har sagen om danske politifolks drab på modstandsmanden Christian Michael Rottbøll været delvist mørklagt. Nu bringer B.T. to illustrationer, der viser, at frihedskæmperen sandsynligvis blev henrettet på klos hold.

Den 26. september 1942 blev modstandsmanden Christian Michael Rottbøll dræbt med 12 skud, der blev affyret af to danske betjente.

Ifølge den officielle forklaring skød betjentene i selvforsvar. Overskrifterne i datidens aviser fortalte, at politiet havde overmandet en pistolmand og terrorist.

En forklaring, som aldrig er blevet officielt dementeret.

Spørgsmålet er, om den er sand? B.T. har set de billeder, der hidtil har været mørklagt af statsadvokaten for særlige anliggender. Sammen med obduktionsrapporten fortæller de en helt anden historie. Christian Michael Rottbøll blev henrettet.

Samtidig vidner billederne om, hvor aktiv og nådesløs en rolle dele af dansk politi spillede i jagten på de få danskere, der turde sætte sig op imod nazisterne i krigens første år.

Skudt på klos hold

Billederne viser, at flere skud blev afgivet helt tæt på kroppen. Det samme bliver konkluderet i obduktionsrapporten, og det tyder på, at Christian Michael Rottbøll blev udsat for en regulær henrettelse.

- Obducenten identificerer fire berøringsskud, som er blevet affyret direkte mod huden. Derudover er der flere nærskud, affyret 10-50 centimeter fra offeret. Skuddene er blevet affyret så tæt på, at det næsten har karakter af en likvidering, siger vicestatsobducent Peter Juel Thiis Knudsen fra Retsmedicinsk Institut på Syddansk Universitet.

Han har både set billederne og dele af den mørklagte obduktionsrapport og hæfter sig ved det høje antal skudsår.

- Man har villet sikre sig, at han var død. Hvis man bare ville pacificere ham, havde det været nok med et skud i lårbensknoglen, siger vicestatsobducenten.

Frihedskæmper

25-årige Christian Michael Rottbøll voksede op på Børglum Kloster, der sidste år dannede rammen om TV2s julekalender ’Ludvig og Julemanden’.

I 1939 drog han i krig mod russerne under Finlandskrigen. Siden blev han chef i Special Operations Executive (SOE), der med base i Storbritannien trænede faldskærmssoldater, der skulle nedkastes i Danmark og udøve sabotage mod nazisterne.

Rottbøll blev i 1942 nedkastet i Danmark for at etablere radioforbindelse med briterne.

Efter tip fra stikkere på et dansk modstandsblad kom tyskerne på sporet af ham og hans gruppe. Rottbøll valgte at blive i landet, selvom han var efterlyst, og det kom til at koste ham livet.

Klokken 06.20 om morgenen den 26. september 1942 - tre kvarter før solopgang - ankom syv civilbetjente og to politihunde til Øresundsgade i København for at anholde faldskærmssoldaten. De delte sig op i to hold.

Det var kun få uger siden, at en betjent blev dræbt under forsøget på at anholde en modstandsmand. På baggrund af den episode var der udstedt et cirkulære om, at modstandsbevægelsen havde indgået aftale om ikke at skyde på danske betjente, hvis de var uledsagede af tyske soldater.

Christian Michael Rottbøll var stadig iført sin pyjamas, da to betjente bankede på døren til hans lille værelse. Under hovedpuden havde han en pistol.

Gennemhullet

Hvad der herefter skete, har vi kun de to betjentes ord for.

Ligsynsrapporten konkluderer, at ’offeret er skudt i kamp med politiet, idet han satte sig til modværge og skød mod politiet’.

Ifølge politirapporten og de to betjentes forklaringer affyrede modstandsmanden tre skud, mens betjentene affyrede i alt 12 skud. Men de forklaringer er der siden rejst tvivl om.

Det betændte forhold mellem dansk politi og modstandsbevægelsen har i årene efter krigen været vendt og drejet af historikere og journalister.

Og drabet på Christian Michael Rottbøll er blevet indgående beskrevet i bogen ’Man skyder da helte’ fra 2007. Her sætter forfatteren Birthe Lauritsen spørgsmålstegn ved modstridende elementer i betjentenes forklaringer og udpeger store mangler i efterforskningen.

Bl.a. fremgår det, at den ene betjent i forbindelse med efterforskningen finder to ekstra patronhylstre, som han ’var kommet til at tage med hjem’. Der er heller ikke lavet undersøgelser af, hvilke patroner der blev affyret med hvilke våben.

Birthe Lauritsen mener derfor, at der er behov for mere åbenhed i sagen.

- Der er behov for en ny undersøgelse af sagen. Af hensyn til familien bør man lade teknikere gennemgå sagen for at se, hvad man kan konkludere, siger Birthe Lauritsen.

Både obduktionsrapporten og betjentenes forklaringer ligger i Rigsarkivet, hvor de er belagt med restriktioner af Statsadvokaten for særlige anliggender. Billederne af liget må derfor ikke offentliggøres, selvom B.T. har set dem.jvl@bt.dk

For første gang kan B.T. bringe illustrationer, der viser, hvad der kan ses på de mørklagte billeder af Christian Michael Rottbøll

Foto 3: Christian Michael Rottbøll da han endnu var i live.Skudhul 2, 3 og 4: Tre skud i halsen. To af skuddene har efterladt afsvedne rander fra krudtslam, hvilket tyder på at skuddene er affyret tæt på. Det ene skud har ramt legemespulsåren, hvormed skuddet er dødeligt. Et andet af halsskuddene ville være dødeligt uden behandling.