Engelske forskere har lavet et lille gennembrud i forskningen af en af de værste kræftformer, bugspytkirtelkræft.
Den frygtede sygdom rammer hvert år 1.000 danskere og i 80 pct. af tilfældene bliver kræften fundet så sent, at sygdommen har spredt sig så langt i kroppen, at lægerne ikke kan operere.
Nu kan en simpel urintest af patienter være nøglen til at opdage sygdommen i tide. Ifølge forskere fra Queens Mary Hospital i London, kan en stor koncentration - eller ’signatur’ - af tre bestemte proteiner i urinen være tegn på et tidligt stadie af bugspytkirtelkræft. Dermed kan man opdage sygdommen, inden det er for sent.
Læs også:
Overlæge hos Kræftens Bekæmpelse, Jens Oluf Bruun Pedersen, kalder det en glædelig nyhed.
»Det er en glædelig nyhed for en træls sygdom, og det ser ud til at være et ret brugbart værktøj, hvor man med pænt stor sikkerhed kan finde patienter med sygdommen. Hvis man tilfældigvis opdager kræften, er der en meget større chance for, at man kan nå at operere, inden sygdommen har spredt sig til, at det er umuligt. Man kan altid give kemo-behandling og andre behandlinger, men kan man operere, kan det løfte prognosen,« siger han.
Læs også:
Opdagelsen bygger på analyser af i alt 488 urinprøver. 192 fra patienter med bugspytkirtelkræft, 92 fra patienter med kronisk betændelse i bugspytkirtlen og 87 fra raske. Derudover yderligere 117 urinprøver fra patienter med kræft i lever og galdeblære.
Gennem analyser og sammenligninger af urinprøverne fandt forskerne frem til tre proteiner - LYVE1, REg1A og TFF1 - som er særligt interessante i forhold til bugspytkirtelkræft.
Læs også:
Jens Oluf Bruun Pedersen ser dog et problem i, at lægerne ikke ved, hvem de skal screene, da en person ikke kan mærke symptomer på sygdommen, før det er for sent.
»Det er en billig og nem undersøgelse, da det foregår igennem urin. Men problemet er, hvem i alverden skal have den undersøgelse. Folk går jo på gaden og mærker ikke noget. Skal man så screene alle?, spørger Jens Oluf Bruun Pedersen retorisk.
Han nævner dog fire kandidater, som lægerne kender til, der kan være bærere af sygdommen.
»Vi ved, at hvis der er flere i familien, der har haft bugspytkirtelkræft, er der en større risiko for selv at udvikle det. Derudover har rygere og meget overvægtige personer en større risiko, og hvis man i en høj alder får en nyopdaget sukkersyge, f.eks. type-1-diabetes, er der en lille men øget risiko. Men øvelsen går ud på at finde ud af, hvem der skal undersøges,« siger han.
Læs også:
Overlægen fortæller, at der er under fem procents chance for overlevelse efter fem år, hvis sygdommen opdages for sent. Hvorimod patienter, hvor sygdommen findes hos i et tidligt stadie f.eks.. igennem den nye urintest, har op mod 60 pct. chance for overlevelse efter fem år, hvilket er en stor forskel, påpeger Jens Oluf Bruun Pedersen.
Den nye opdagelse er dog en del år fra at kunne blive brugt.
»Vi er stadig et stykke væk fra at kunne bruge den. Vi skal have fundet ud af, hvor sikkert det er, og hvordan vi kan bruge det. Der kan jo f.eks. være andre sygdomme, de også gør de tre proteiner positive. Så der er en del forskning tilbage,« siger han.