Gedved Fjerkræ indstiller driften med øjeblikkelig virkning
Gedved Fjerkræ indstiller driften med øjeblikkelig virkning
Gedved Fjerkræ indstiller driften med øjeblikkelig virkning
Gedved Fjerkræslagteri ved Horsens meddelte i dag sine 120 medarbejdere, at driften indstilles med øjeblikkelig virkning. Det sker, fordi BG Bank i Horsens i går smækkede pengekassen i og dermed tvang slagteriet ud i en betalingsstandsning.
Foruden de mange mennesker, der har mistet deres job, er situationen katastrofal for de fjerkræproducenter, der hver dag leverer omkring 60.000 kyllinger til slagteriet. Hvis kyllingerne ikke bliver slagtet, når de er klar til det, vil der i løbet af højst fire-fem dage opstå problemer med, at kyllingerne tramper hinanden ihjel ude hos producenterne.
- Det kommer fuldstændig bag på os, at slagteriet har indstillet driften, vi var slet ikke klar over, at der var så store økonomiske problemer, siger formanden for Gedved Fjerkræs producentforening, Steffen Laursen, til Ritzau. I dag klokken 13 mødes han med de andre producenter for at finde ud af, hvordan de her og nu samt på længere sigt kan komme af med deres kyllinger.
/ritzau/