Nigeria-mails, phishing-mails og spam-mails, irriterende barn har mange navne, og hver eneste dag florerer der tusindvis af falske mails på nettet, som alle har til formål at franarre dig dine surt tjente penge.

De findes i et utal af udgaver. Snyde-mails, som skal lokke dine fortrolige oplysninger ud af dig.

Det kan for eksempel være beskeden om, at du har haft en fjern og meget rig onkel i USA, som på tragisk vis nu er død i et biluheld. Med et enkelt klik på computer-musen kan du som enearving få adgang til de mange millioner af dollars, han har efterladt sig - hvis bare du lige taster dine kortoplysninger.

Heldigvis har de fleste efterhånden lært at være på vagt, når de tjekker mails og surfer på nettet. Ligeså vel er myndighederne som eksempelvis SKAT og Politiet blevet gode til at sende advarsler ud, når der er falske mails i omløb.

Men det er et relativt nyt fænomen, at svindlerne retter angreb direkte mod mobiltelefoner via sms. Det fortæller, Søren Guldager, som er partner og teleekspert i inMobile - som har undersøgt omfanget af fup-sms'er i Danmark.

»Vi har længe haft en idé om, at omfanget er ret stort, men mig bekendt har der ikke rigtig været nogen målinger på det. Derfor satte vi en undersøgelse i gang, og den bekræfter desværre, at op mod hver femte dansker har oplevet at modtage fup-sms’er. Heldigvis er langt de fleste opmærksomme, men der er stadig folk, som finder sms’erne troværdige,« siger Søren Guldager, der er partner i inMobile og teleekspert i en pressemeddelelse.

Fremgangsmåden er den samme som på mail, hvor gerningsmændene via et sms-link forsøger at lokke dig ind på en side og indtaste fortrolige informationer – ofte under påskud af, at du skal bekræfte kreditkortoplysninger eller andre personlige informationer.

På nettet kan man f.eks. via antispam-programmer blokere for mange spammails, men det er sværere at dæmme op for fup-sms’er. Ifølge Søren Guldager ligger ansvaret for en mulig løsning hos sms-firmaerne.

»Den eneste måde at bekæmpe fup-sms’er på er at få firmaerne, der udbyder sms-løsninger til at sætte filtre på, så en besked blokeres, hvis den f.eks. indeholder mistænkelige ord som netbank, NemID, kreditkort etc. Det skal kun være muligt for udvalgte virksomheder at sende disse ord, da det selvfølgelig ikke skal ramme de virksomheder med reelle hensigter,« siger Søren Guldager.

Derfor kunne problemet med de falske beskeder løses, hvis firmaerne tjekkede deres kunder en ekstra gang. Men det er ikke altid tilfældet, at det sker.

»Problemet er, at det ikke er alle sms-firmaer, der tjekker tilstrækkeligt, så indtil branchen får strammet op på procedurerne hele vejen rundt, så vil fup-sms’erne fortsætte, og folk skal være på vagt,« siger Søren Guldager.

Herhjemme har svindleriet ramt ikke bare private - men også myndighederne. Som i maj da en medarbejder i Patent- og Varemærkestyrelsen blev snydt af en af de såkaldte 'CEO FRAUD-mails'.

Dengang endte medarbejderen med at overføre 6,7 millioner kroner til en kinesisk bank, fordi medarbejderen troede, at overførselsanmodningen var kommet fra styrelsens direktør Jesper Kongstad - det var den bare ikke. Heldigvis endte det med at banken kunne annullere overførslen og redde pengene, som ellers var på vej til Kina.

Igen i juli var Nets ude og advare mod en fup-sms, som forsøgte at franarre folk deres login-oplysninger til NemID.

»Din konto blev blokeret. Bekræft dine detaljer til at fjerne blokeringen, hvis ikke du vil få et nyt nøglekort i 3 uger,« stod der i den falske sms efterfulgt af et link, som flere modtog. Dengang fortalte Nets' pressechef, Søren Winge, til BT, at man burde lade være med at klikke på linket og øjeblikkeligt slette sms'en

Som tommelfingerregel vil offentlige instanser eller din bank aldrig bede om fortrolige oplysninger via sms.