Fukushima: Bygget i 1971 i Japan.
Alle værkets seks reaktorer blev taget ud af drift i 2011 som følge af jordskælvet og tsunamien, der ramte 11. marts. Skrotningen vurderes at koste ejeren Tepco mindst 66 mia. kr. og vil vare 40 år.
Brande, eksplosioner og delvis nedsmeltning har ødelagt reaktorerne 1-4, som har lækket radioaktivt vand og damp.
Japans atomtilsyn har regnet ud, at lækket svarer til 15 procent af Tjernobyls samlede udslip. Først i december kom reaktorerne er under fuld kontrol.
Mere end 200.000 japanere er blevet evakueret i en radius af 20 kilometers omkring Fukushima.
Tjernobyl: Bygget 1977 i Ukraine.
Det radioaktive udslip fra ulykken i april 1986 var 400 gange større end Hiroshima-atombomben. Alligevel fortsatte værkets ubeskadigede reaktorer i drift mange år efter ulykken. Den sidste blev lukket i år 2000. Værket er endeligt afviklet i 2065.
25 år efter atomulykken kæmpes der stadig med eftervirkningerne. For at inddæmme strålingen blev en betonsarkofag i al hast bygget rundt om den nedsmeltede reaktor 4.
Ifølge FN lever mere end 4,5 millioner mennesker i Hviderusland, Ukraine og Rusland stadig på radioaktivt forurenet jord.
Det anslåede dødstal svinger fra 9.000 cancerdødsfald (WHO) til 93.000 (Greenpeace). Ved selve ulykken omkom 57 arbejdere, heraf 31 pga. akut strålingssyge.
BNB