Den danske familie, der var fanget i Irak, er nået sikkert ud af landet.
Danskerne - heriblandt Diaco Hamawand, hans kæreste, bror og mor, var fanget i byen Erbil, der så ud til at blive angrebet af sunnimuslimske ekstremister fra Islamisk Stat (IS). Indtil for få dage siden så den danske familie sig tvunget at flygte ud af Erbil i en taxa. Turen skulle gå til den tyrkiske grænse - tre timer derfra - hvor de dog kunne se frem til at kæmpe sig vej forbi 50.000 kurdiske flygtninge, der også forsøgte at komme ind i Tyrkiet. Håbet var, at deres danske pas kunne bringe dem foran i køen og sikkert ind i landet.
- Jeg beroligede hende på forhånd med, at her ville være fredeligt, og så sker det her. Det er selvfølgelig ikke en fed oplevelse, og særligt natten til fredag var vi meget bange, fortalte Diaco lørdag til bt.dk.
