Michael Laudrup var DBUs foretrukne kandidat til landstrænerposten, men han ønskede ikke selv at blive en del af den landsholdsvirkelighed, hans tidligere læremester og holdkammerat Morten Olsen forlod i utilfredshed

Det lignede den største selvfølgelighed i verden, at Michael Laudrup en dag skulle efterfølge Morten Olsen som dansk landstræner. Da jobbet tirsdag aften endelig blev ledigt, havde han allerede takket nej til tilbuddet fra Dansk Boldspil-Union (DBU).

Som BT sidst i august kunne fortælle, og som hans agent, Bayram Tutumlu, siden bekræftede, havde DBUs administrerende direktør, Claus Bretton-Meyer, over sommeren taget kontakt til Michael Laudrup, der var Olsens første assistent fra 2000 til 2002 og i juni havde sagt farvel til sit klubtrænerjob i Qatar og derfor nu var fri på markedet. Det var meningen, at dialogen skulle være fortsat, og DBU håbede på, at den ville munde ud i deciderede kontraktforhandlinger. Så langt kom parterne imidlertid ikke, inden Michael Laudrup ifølge BT’s oplysninger takkede nej til jobbet.

Ikke af en enkelt helt konkret årsag, men af en række forskellige årsager – heriblandt de ændrede krav og forventninger, der hersker under den nye ledelse. Blandt andet slog Claus Bretton-Meyer det kort før EM-kvalifikationskampen i Serbien for et år siden fast i et interview med Politiken, at alle naturligvis kunne fyres, og at det var piv-afgørende, at landsholdet kom til EM.

Det skabte stor opmærksomhed og førte til den første offentlige palaver om forholdet mellem Olsen og DBUs nye ledelse. Flere medier har siden kunnet fortælle, hvordan forholdet mellem Olsen og DBU på ganske kort tid blev meget køligt, hvilket blev åbenlyst for alle, da han i februar ikke var inviteret til årets Fodbold Award-show, og da han siden selv annoncerede sin afgang på et pressemøde blot en halv time efter, at han havde overrasket formand Jesper Møller med beslutningen. Den utilfredshed kender Michael Laudrup alt til, eftersom han og Morten Olsen som tidligere holdkammerater og senere trænerkolleger jævnligt har ført fortrolige samtaler.

Som en kilde siger til BT, ville Morten Olsen aldrig bagtale sin arbejdsgiver, men han ville omvendt heller ikke kunne undgå at fortælle om, hvilke problemer han følte, han ramte ind i som landstræner, og Michael Laudrup har ikke været tiltrukket af det, han har hørt.

Allerede i marts udtrykte Brian Laudrup sig således om sin 51-årige storebror på Kanal 5 i forbindelse med testkampen mod USA:

»Michael har udtalt, at han ikke vil være træner, til han når Morten Olsens alder. Det vil sige, at han har x antal år tilbage som træner. Og er det så et af hans drømmemål og ønsker at blive dansk landstræner? Det er jeg en lille smule usikker på. Med denne her nye konstellation inden for DBU-ledelsen, og den måde den tackler ting, er jeg meget i tvivl.«

Rent fagligt har Michael Laudrup angiveligt været usikker på, om han ville kunne få opfyldt de sportslige rammer, han kunne ønske sig, efter ligalandsholdsturen blev aflyst af sparehensyn, ligesom det ikke har tiltalt ham, at DBU i endnu højere grad ønsker at benytte sine mest profilerede ansigter i kommerciel øjemed. Han har ganske enkelt ikke lyst til at deltage i ret meget mere end det, der har med trænerarbejdet og de mest nødvendige sponsorarrangementer at gøre.

Sidst, men ikke mindst, har det spillet en rolle for Michael Laudrup, at forventningerne til ham, allerede inden han skulle takke ja til jobbet, var så store, at ’han aldrig vil være i stand til at indfri de forventninger, det såkaldte fodbold-Danmark måtte have til den tidligere storspiller’, som Politikens Rasmus Bech, der har kendt Michael Laudrup gennem det meste af hans liv, i går skrev i en klumme.

Nu har Michael Laudrup valgt selv at slippe for presset og kan i stedet overveje, hvad han så skal finde på i stedet. Indtil videre har han skrevet under på en kontrakt med Viasat, som han skal være fodboldekspert for fra på lørdag, når han lægger ud med El Clásico mellem Real Madrid og FC Barcelona.

Det er ikke lykkedes BT at få en kommentar fra Michael Laudrup.