Frygt for fremmede er en myte
Frygt for fremmede er en myte
Frygt for fremmede er en myte
Det er en myte, at danskerne som helhed er skeptiske over for indvandrere og flygtninge. Otte ud af 10 danskere har ingen problemer med at lægen, hjemmehjælperen eller naboen har en muslimsk flygtninge- eller indvandrerbaggrund.
Det fremgår ifølge Aktuelt af en ny analyse "De tolerante danskere" fra PLS Rambøll, som har spurgt tusinde danskere om deres holdning til muslimske udlændinge i en række hverdagssituationer.
Der eksisterer en generationskløft mellem unge og ældre danskere. De unge i alderen 18-25 år er ved alle spørgsmål mere positive end personer over 65 år, konkluderer rapporten.
Forsker Johannes Andersen, Aalborg Universitet, ser de ældres skepsis som frygt for disse års hastige forandringer.
/ritzau/