LIBERIA: Det voldsomme ebolaudbrud i Liberia fik onsdag landets præsident, Ellen Johnson-Sirleaf, til at erklære landet i undtagelsestilstand.
Epidemiens omfang udgør en trussel mod statens sikkerhed, sagde præsidenten ifølge nyhedsbureauet Reuters.
- Regeringen og Liberias befolkning har brug for ekstraordinære foranstaltninger for at sikre landets blotte overlevelse og for at beskytte befolkningens liv, udtaler præsidenten i en officiel erklæring, der fortsætter:
- Jeg erklærer undtagelsestilstand i hele Liberia med virkning fra 6. august 2014 i en periode på 90 dage.
BNB/Reuters
Del: