Christian Laursen har søgt nye græsgange i Florida. Men Byens Kirke fortsætter - nu med hans far som en af de ledende figurer

Byens Kirke erkender, at man tidligere har fået børn til at spise opkast, men benægter alle øvrige uhyrligheder.

BT ville gerne have talt med pastor Christian Laursen, der fra flere sider udsættes for massiv kritik. Han valgte dog 7. november 2011, under navnet Christian Raburn, at rejse til Florida, hvor han nu er ved at åbne en ny kirke. På trods af gentagne beskeder, er han ikke vendt tilbage. BT har i stedet talt med hans far, pastor Carl-Erik Laursen, der dengang som nu er en af frikirkens ledende figurer.

Ikke noget vi genkender

Hvorfor truer i med at tænde ild til børn?

- Det har aldrig fundet sted. Det er jo sygt og ikke noget vi genkender.

Hvad siger du så til påstanden om, at tre piger skulle smide tøjet og filmes?

- Det er jo for langt ude. Det må være nogen der er sure på os. Det er opspind.

Hvorfor skal Natascha betale til penge til jer?

- Vi får jo ikke statsstøtte. Men at give offer og tiende er en frivillig sag.

Hvorfor blandede I jer i om en nu 18-årig skulle bo hos sin familie?

- Det gør vi heller ikke. Det er det rene opspind.

Forældre siger samstemmende, at deres børn får af vide, at familien er besat. Bilder i børnene det ind?

- Nej, det der med at være besat, det er ikke noget, vi taler om i kirken.

Det er den oplevelse f.eks. Nataschas mor har, hvad synes du om det?

- Det bryder jeg mig ikke op. Men jeg har altså ikke mødt det problem før nu. Der er ingen hjernevaskede her.

Hvordan kan du være så sikker, frikirken smed jo din søn Christian ud pga sekterisk og grænseoverskridende adfærd?

- Det er flere år siden. Det handlede om en leg på lejr, hvor der var en leg, hvor det gjaldt om at spise noget ulækkert. Nogle blev så syge af det.

De spiste jo bræk.

Ja, og det har både Christian og jeg undskyldt. Det gik lidt over gevind.

Kender du noget til sagen? Så skriv til os på 1929@bt.dk