KOMMENTAR

Hvorfor skal vi tro på landsholdet? Hvorfor er Olsen stadig den rette? Nu vil vi høre om forandringer.

Når Morten Olsen tirsdag udtager sit landshold til træningskampen mod Polen, er det langt mindre interessant, om Dennis Rommedahl er ude, og Mike Jensen er inde, end hvilke ændringer, han og Jim Stjerne Hansen har besluttet sig for at foretage, for at der stadig er grund til at tro på ham som den rette landstræner for Danmark.

Efter næsten to måneders tavshed oven på 0-4 nederlaget til Armenien vil Morten Olsen evaluere, hvad der gik galt, og det fromme ønske herfra er, at han dermed vil komme frem til et svar på, hvordan det igen skal blive godt.

Det er ikke interessant at minde os om, Nicklas Bendtners og Daniel Aggers fravær, at udvalget af spillere med dansk pas nu engang sætter sine begrænsninger, at Danmark mod Armenien ramte en kollektiv offday, at de små nationer nu om dage også er konkurrencedygtige, eller at mange spillere desværre sidder på bænken i deres udenlandske klubber. Det er bare ikke interessant, for hvis ikke evalueringen fører til forandringer, forbliver de rene undskyldninger.

Hvis fodbold-Danmark igen skal tro på det danske fodboldlandshold, er der brug for forandringer. Som mange andre opfordrede jeg efter 0-4-nederlaget Morten Olsen til at trække sig for at overlade jobbet til den, der skal føre landsholdet ind i fremtiden. Jeg huskede at fremhæve de mange positive ting, Morten Olsen har gjort for landsholdet, og hvis nogen en dag beder mig gentage dem, gør jeg det gerne. Giv mig en time, for der er nok at fortælle om.

Men det danske fodboldlandshold, Danmarks ypperste repræsentant for nationalsporten, har i dette og sidste kalenderår blot vundet 4 ud af 16 kampe ( hvoraf to var træningskampe mod Australien og Georgien ), mens fire er endt uafgjort, og otte er tabt. Med få undtagelser, som eksempelvis den energiske anden halvleg i Tjekkiet og enkelte momenter under EM sidste sommer, har det danske hold praktiseret tomgangsfodbold tilsyneladende uden idéer, passion eller glæde.

En udlægning, jeg også hører hvisken om inde fra selve landsholdslejren, hvor der tales om dræbende kedsommelighed under samlingerne.

Jeg råber ikke om generationsskifter. Hvis man tror, at de spændende U19-drenge bærer løsningen her og nu, skal man bare kigge til Brøndby for at tro om igen. Nå ja, enkelte yngre spillere kan måske bringe nyt liv med sig og spille sig i stilling til fremtiden, men den gennemgribende forandring, jeg tror, der er brug for, kræver udskiftning i toppen.

Jeg håber, Morten Olsen og Jim Stjerne Hansen kan overbevise om det modsatte.