Frederik og venner til Margrethe: Vi lugter ikke værre end hundene
Der var varm gensynsglæde i 35 graders frost, da Margrethe og Henrik midt ude på isen i Nordøstgrønland krammede Frederik. Han syntes, det var sejt at have mor og far på besøg. Kronprins Frederik var tydeligt meget, meget glad. Mor kunne også konstatere, at Frederik skægmæssigt ikke er kommet til at ligne en vildmand. Han ligner faktisk sig selv.