Frederik og Mary nyder foråret i Sydkorea
Danmark skal styrke forholdet til Sydkorea, og derfor tager kronprins Frederik og kronprinsesse Mary til maj en tur til det asiatiske land.
Danmark skal styrke forholdet til Sydkorea, og derfor tager kronprins Frederik og kronprinsesse Mary til maj en tur til det asiatiske land.
Frederik og Mary er i Sydkorea i perioden 10.-15. maj og vil være ledsaget af en erhvervsdelegation, der med fokus på erhvervs- og kulturaktiviteter har til formål at styrke de bilaterale relationer mellem Danmark og Sydkorea, lyder det i en pressemeddelelse fra Kongehuset.
LÆS OGSÅ:
- Kronprinsparret indleder besøget med deltagelse i den officielle åbning af verdensudstillingen EXPO 2012 i den sydkoreanske havneby Yeosu, hvor også Danmark er repræsenteret med udstillingen i den danske pavillon, skriver Kongehuset.
- Besøget vil også have fokus på grøn vækst med blandt andet opfølgning på den grønne vækstalliance, der blev etableret under præsident Lees statsbesøg i Danmark i maj 2011.
LÆS OGSÅ:
Den kulturelle del af besøget vil især fokusere på dansk design og dans, som er to områder, hvor Danmark og Sydkorea har indledt samarbejder.
BNB