En strejke blandt flyveledere i Frankrig bragte i dag store dele af den europæiske flytrafik i knæ.

I Københavns Lufthavn var der således ingen flyafgange til Frankrig. Og

det tyske luftfartsselskab Lufthansa meddelte, at de fleste fly med afgang til Frankrig var blevet strøget.

De franske flyveledere strejker i protest mod, at EU-kommissionen vil liberalisere og effektivisere flykontrollen over det europæiske område.

Forskellige normer og arbejdsregler medvirker ifølge EU-kommissionen til de hyppige kødannelser i et allerede overfyldt luftrum, og det resulterer dagligt i forsinkede fly i Europa.

Strejken fortsætter indtil tirsdag morgen.

/ritzau/