Siden den 11. marts har Frankrig været på den anden ende. Politiet har jagtet en morder, der på otte dage nåede at dræbe syv mennesker og såre yderligere seks. Den jagt sluttede torsdag klokken 11.30 i Toulouse.

Efter langstrakte forhandlinger med den formodede massemorder - 23-årige Mohamed Merah - mistede politiet tålmodigheden. Først forsøgte de at tvinge Merah ud med granater. Og så sendte de specialenheden RAID ind i lejligheden.

Berlingskes udsendte reporter, Martin Tønner, var sammen med flere hundrede andre journalister til stede ved lejligheden i Toulouse.

- Det ser fuldstændig stille og roligt ud. Men lige pludselig bryder det løs med skudsalver og enkelte eksplosioner. Det står på i tre-fire minutter. Og så bliver der dødstille igen. Folk står og tjekker deres smartphones for at finde ud af, hvad der er sket, og efter et par minutter breder nyheden sig om, at han er død, fortæller Martin Tønner.

Senere oplyser den offentlige anklager i Paris, Francois Molins, at Mohamed Merah er blevet dræbt af et skud i hovedet, da han forsøgte at flygte fra en balkon på 1. sal i lejligheden. Da RAID rykkede ind, stormede Mohamed Merah ud fra badeværelset og skød ifølge Molins vildt omkring sig. Mere end 300 kugler blev affyret under aktionen, som ifølge en kilde i politiet er en af de voldsomste i nyere fransk historie.

I de foregående 30 timer forsøgte politiets forhandlere at få Mohamed Merah til at overgive sig, men fransk-algieren holdt fast i, at han ville dø i kamp med »våben i hånd«, da han var på en mission for al-Qaeda. Hvis den mission skulle ende fatalt, ville det alligevel give en plads i himlen, lød Mohamed Merahs argument for at kæmpe videre.

Ifølge den franske avis Le Point havde Merah også planer om at dræbe lederen af et lokalt politikorps samt et ledende medlem af den franske efterretningstjeneste.

Netop efterretningstjenesten kan forvente at blive udsat for massiv kritik i efterdønningerne på de 11 dages mareridt. Mohamed Merah har været i søgelyset hos den franske efterretningstjeneste igennem flere år på grund af sin færden i miljøerne omkring Taleban og al-Qaeda i området mellem Pakistan og Afghanistan. Derudover har Mohamed Merah været fængslet i den afghanske by Kandahar, hvor han var involveret i fremstilling af bomber.

- Der vil blive stillet spørgsmål ved den franske efterretningstjenestes prioriteringer. Han er jo efter alt at dømme en profil, som man burde have haft fokus på, siger den tidligere operative chef i Politiets Efterretningstjeneste (PET) Hans Jørgen Bonnichsen.

- Det berømte »blame game« om, hvem der er skyldig, starter, når støvet har lagt sig. Tænk, hvis man kunne have forhindret drabene på børnene og militærfolkene, siger Bonnichsen.

Den tidligere PET-chef mener, at det franske mareridt endte på den værst tænkelige måde med Mohamed Merahs død. Det blev aldrig bevist, at Merah rent faktisk trykkede på aftrækkeren og dræbte de syv mennesker. Og det er guf for al-Qaeda og andre Vesten-fjendtlige terrororganisationer.

- Nu vil der opstå konspirationsteorier. Var bevisbyrden stærk nok? Den tvivl kan bruges af al-Qaeda-sympatisører. Al-Qaeda er ret gode propagandister, og de vil bruge enhver given lejlighed til at mobilisere andre og sige, at deres opfattelse af den vestlige igen er dokumenteret, siger Hans Jørgen Bonnichsen.

De syv drab og jagten på Mohamed Merah kommer ifølge EU-ekspert på Københavns Universitet - Marlene Wind - også belejligt for Frankrigs præsident, Nicolas Sarkozy, selv om han dog næppe vil hverken glæde sig over tragedien eller bruge den til propaganda.

- Hvis man skal være lidt kynisk, så kommer det her meget passende for Sarkozy, der står i et meget tæt race med Hollande (Francois Hollande, socialistisk præsidentkandidat, red.), siger Marlene Wind.

- Alle vurderer, at der her kan give lidt flere point til Sarkozy, da han har den her profil med at være »tough on crime« og i det hele taget kører en mere klassisk borgerlig politik, når det gælder bekæmpelse af kriminalitet og terror. Det er lidt sværere for Hollande, vurderer Wind.

Præsidentkandidaterne har givet hinanden håndslag på, at drabene i Montauban og Toulouse ikke skal bruges i valgkampen. Men det kommer alligevel Nicolas Sarkozy til gode, selv om den nuværende præsident ikke bruger det direkte i sin kampagne.

- Han spiller sine kort med fuld musik ved at være den store statsmand på alle nationale medier. Det er en fjer i hatten, og det er noget, som han kan bruge positivt, siger Marlene Wind.

23-årige Mohamed Merah nåede at dræbe syv personer. Én soldat den 11. marts i Toulouse, to soldater den 15. marts i Montauban, hvor yderligere én soldat blev såret. Og den 19. marts dræbte manden, der selv betegnede sig som »en hellig kriger«, tre børn på tre, seks og 10 år samt en lærer på en jødisk skole i Toulouse. Mohamed Merah filmede alle drabene.

Derudover blev endnu en soldat såret under angrebet i Montauban, tre betjente blev såret, da de prøvede at rykke ind i den forskansede lejlighed onsdag, og to medlemmer af indsatsstyrken RAID blev såret under den indsats, der kostede Mohamed Merah livet.

Mohamed Merah har erkendt over for politiet, at han var skyldig i drabene på tre jødiske børn, faderen til to af børnene samt tre faldskærmssoldater. Målet med drabene var angiveligt at bringe »Frankrig i knæ«, ligesom han ville hævne israelske drab på palæstinensiske børn samt den franske hærs aktioner i Afghanistan. Torsdag eftermiddag påtog en gruppe med forbindelse til al-Qaeda sig ansvaret for drabene i Toulouse. Begrundelsen for angrebene er, at gruppen vil have Frankrig til at genoverveje sin »fjendtlige politik« overfor muslimer. Nicolas Sarkozy meldte efter Mohamed Merahs død ud, at den 23-årige mand opererede alene.