Da en svært bevæbnet gerningsmand lørdag lod skuddene falde mod Krudttønden på Østerbro i København, var Frankrigs ambassadør François Zimeray til stede.
Han deltog i arrangementet »Kunst, Blasfemi og Ytringsfrihed« og efterfølgende sammenlignede han lørdagens terrorhandling med angrebet mod Charlie Hebdo.
»De skød udefra, havde samme intension som ved Charlie Hebdo, men de lykkedes ikke med at komme ind,« siger Francois Zimeray ifølge tv2.dk til det franske nyhedsbureau AFP.
På ambassadørens Twitter-profil takker han det danske politi for deres indsats under angrebet.
Politiet oplyser, at menneskejagten på gerningsmanden fortsætter hele natten - der er pressebriefing søndag kl. 10:00.
Del:
