Flere skal kunne få kommunal støtte til TV-overvågning af gader, foreslår Københavns overborgmester, Frank Jensen. Initiativet skal blandt andet sættes ind over for politisk motiveret chikane i Sydhavnen.

Der er ballade i Sydhavnen. Chikanerier på stribe har ramt SydhavnsCompagniet, som arbejder med udsatte borgere i den københavnske bydel. Dette forår har organisationen politianmeldt 11 episoder, der spænder fra knuste ruder til mordtrusler på lederen, Brian Lentz. Det skriver Berlingske.

Der er tale om systematisk forfølgelse fra en gruppe højreradikale, har Brian Lentz forklaret i sagsfremstillinger til Københavns Kommune: De terroriserer også de lokale på Mozarts Plads, men har set sig særligt sure på hans organisation. Og dens store facaderuder er flere gange blevet knust af metalskinner og andet skyts.

Københavns Politi efterforsker i øjeblikket anmeldelserne. Brian Lentz ønsker ikke at uddybe sagsfremstillingerne. Men Københavns overborgmester, Frank Jensen (S), vil straks sætte ind over for episoderne i Sydhavnen og andre gadeproblemer med kommunal støtte til TV-overvågning.

Den tidligere justitsminister præsenterer på næste møde i Økonomiudvalget på Københavns Rådhus 2. september en indstilling om, at kommunen fremover skal kunne give akut økonomisk støtte, så flere kan opstille TV-overvågning for at bekæmpe kriminalitet og øge trygheden i området.

»Ansøgerfeltet skal udvides, så eksempelvis SydhavnsCompagniet kan få midler, når behovet opstår. Det er vigtigt, at de organisationer, som spiller en positiv rolle i København, får mulighed for at styrke trygheden for deres medarbejdere og omkring deres faciliteter,« siger Frank Jensen til Berlingske

Mere teknisk består ændringen i, at hvor midlerne i Sikker Bys TV-overvågningspulje i dag kun kan ansøges af almennyttige boligselskaber, skal de også kunne søges af blandt andet sportsforeninger og organisationer. Samtidig skal midlerne kunne gives, når behovet opstår og ikke kun én gang om året som hidtil.

Men faktisk vil overborgmesteren gå meget længere end det. Han har bedt Justitsministeriet undersøge, om selve loven om TV-overvågning kan ændres, så ikke kun København, men alle 98 kommuner kan støtte TV-overvågning af privat fælleseje. I dag må kommunerne kun støtte overvågning af offentlige områder.

Anmodningen fremgår af et brev til Justitsministeriet, hvor Frank Jensen blandt andet argumenterer for, at loven har spændt ben for kommunens forsøg på at bekæmpe hashhandlen i Jægersborggade i København. Gaden, hvor kriminelle kræfter spiller en særligt fremtrædende rolle, er nemlig en såkaldt privat fællesvej.

Justitsminister Karen Hækkerup (S) er bekendt med henvendelsen.

»Og forslaget fra Københavns Kommune indgår da også i Justitsministeriets løbende overvejelser om behovet for at ændre reglerne på området,« skriver ministeren i en mail til Berlingske.

Initiativerne fra Københavns overborgmester skriver sig ind i en ophedet diskussion om de cirka 500.000 overvågningskameraer, som brancheorganisationen Sikkerhedsbranchen anslår, der sammenlagt findes i Danmark.

På den ene side ønsker nogle politikere flere kameraer, og ønsket er som regel mest højlydt i kølvandet på brutale forbrydelser – eksempelvis da den 21-årige jurastuderende Jonas Thomsen Sekyere i efteråret 2012 blev stukket ned og dræbt i Kødbyen i København.

På den anden side advarer andre politikere, forskere og endda Sikkerhedsbranchen selv om, at overvågningskameraer er et vidtgående indgreb i borgernes privatliv.

Peter Lauritsen, leder af Forum for Overvågningsstudier på Aarhus Universitet, påpeger med forbehold for, at han ikke kender Frank Jensens forslag i detaljer, at der er grund til skepsis over for øget TV-overvågning.

»Man udvider typisk brugen af overvågningskameraer ud fra en forestilling om, at det er et effektivt kriminalpræventivt og tryghedsskabende middel. Men meget vold begås i affekt, og hvis kameraerne alligevel ikke forhindrer kriminaliteten, bliver folk jo ikke mere trygge af den grund,« siger Peter Lauritsen.

Tilbage i 2012 droppede Københavns Politi også planerne om at øge antallet af overvågningskameraer markant på Strøget, Vestergade og andre steder i det indre København, hvor nattelivet er mest voldsomt.

»Det er ekstremt omkostningstungt både at få data ind og opbevare dem, og så må vi koldt og kynisk se på udbyttet. Det har ikke nogen præventiv effekt,« sagde politiinspektør Svend Foldager dengang.

Spørgsmål: Frank Jensen, hvordan kan du nu være sikker på, at mere TV-overvågning vil virke efter hensigten?

»Fordi vi har evidens for det. Vi ved fra tilbagemeldingerne fra blandt andet Tingbjerg, hvor vi har haft det opstillet på Ruten, at det har medført et stærkt fald i forekomsten af gaderøverier. Vi kan også se, at det har virket i Akacieparken, som har været meget plaget af graffiti,« siger overborgmesteren og understreger, at TV-overvågning alene ikke løser problemerne, men skal suppleres af konkrete indsatser.

Rasmus Jarlov (K), leder af de Konservative på Københavns Rådhus, afviser på forhånd indstillingen.

»Vores standpunkt er ret enkelt: Man krænker den personlige frihed ved at opstille for meget overvågning i byen, og derfor går vi ikke ind for det,« siger han.

Indstillingen lægger blandt andet op til, at SydhavnsCompagniet straks skal modtage 70.066 kroner til overvågning af lokalerne på Peter Sabroes Gade og Mozarts Plads.

Pladsen er også udgangspunktet for SydhavnsCompagniets problemer i og med, at organisationen angiveligt antændte højrenationalisternes vrede, da den sidste år gav brugerne af pladsen besked om, at netværket Racismefri By arrangerede en demonstration på stedet.

Derudover skal det almene boligselskab VIBOs afdeling i Thorshave på Nørrebro have 89.900 kroner til kampen mod hashhandel. Og Nørrebrohallen skal have 100.000 kroner på grund af en voldsom stigning i antallet af bandemedlemmer i og omkring bygningen.