Fortsat socialdemokratisk nedtur
Fortsat socialdemokratisk nedtur
Fortsat socialdemokratisk nedtur
Socialdemokratiet fortsætter sin nedtur i begge dagens politiske indeks, Gallup i Berlingske Tidende og Vilstrup i Politiken.
Hos Gallup er det store regeringsparti på en måned gået tilbage fra 26,1 til 25,2 pct. og hos Vilstrup fra 24,6 til 21,9 pct. Samtidig opretholder Dansk Folkeparti sin rekordhøje tilslutning og noteres til 15,4 pct. i begge målinger.
Venstre ville med et valg i morgen blive Danmarks største parti, idet partiet opnår 28,3 pct. hos Gallup og 28,4 pct. hos Vilstrup.
De Konservative har stabiliseret sig på godt 8 pcts tilslutning, og dermed er de tre største borgerlige partier meget tæt på i begge målinger at have absolut flertal, hvis der var valg nu.
Samtidig viser en sideløbende Gallup-undersøgelse, at Venstres formand, Anders Fogh Rasmussen, i øjeblikket anses for at være den bedst egnede statsministerkandidat.
På en karakterskala fra 0 til 10 opnår han 6,3, mens Poul Nyrup Rasmussen må nøjes med at dele andenpladsen med De Konservatives Bendt Bendtsen, idet begge får knap 5.
/ritzau/