Fortsat pænt overskud på betalingsbalancen
Fortsat pænt overskud på betalingsbalancen
Fortsat pænt overskud på betalingsbalancen
Betalingsbalancen viste i april et underskud på 1,5 mia. kr., men set over en længere periode går det fortsat fremad med overskud. Det fremgår af tal, som Danmarks Statistik offentliggjorde i dag.
Set over de tre måneder fra februar til og med april udviste betalingsbalancen et overskud på 0,8 mia. kr. I tilsvarende periode sidste år var overskuddet på 0,2 mia. kr.
Målt over den senest opgjorte 12 måneders periode - fra maj sidste år til og med april i år - er der et overskud på 11 mia. kr., og i den samme periode året før var der et underskud på 4,3 mia. kr.
/ritzau/