Surprise! Skandalerne regner fortsat ned the britiske skandale-avis, News of The World. Avisen har været tvunget til at lukke, som følge af en række alvorlige aflytningsskandaler. Sidste udgave af avisen nogensinde kunne derfor købes søndag.

Nu træder nye kilder frem, og afslører, at avisen også forsøgte at aflytte ofrer for det historiske terrorangreb i New York i 2001. Det skriver avis The Mirror.

En anonym kilde har fortalt avisen, at journalister på skandale-avisen i sin tid forsøgte at hyre en privatdetektiv fra NY til at skaffe telefonlister på ofrene. Privatdetektiven, der er forhenværende politimand i NY, afslog, da han hurtigt fandt ud af, at avisen formentlig ville bruge listerne til at hacke ind i ofrenes telefoner, for at aflytte beskeder på telefonsvareren.

Avisen har været involveret i en lang række skandaler, men det er aflytningsskandalerne, som i sidste ende tvang Rupert Murdoch til at lukke avisen. Dødsstødet var motiveret af en sag om en forsvunden pige, vis telefon var blevet hacket af avisen, mens pigen stadig var meldt savnet. Også ofrer fra tsunamien, ofrer for oversvømmelsen i Thailand og pårørende til døde soldater er angiveligt blev aflyttet af journalister på bladet.