Der spekuleres derfor meget i, om holdene stiller i stærkeste opstilling.

Roger Lemerre, fransk landstræner, har forlængst proklameret, at han vil benytte sig af reserverne.

Det betyder formentlig, at Laurent Blanc, Zidane, Anelka og Henry ikke er med fra start.

Desuden plejer keeper Barthez, Lizarazu og Emmanuel Petit småskader. Franskmændene trænede i aftes for lukkede døre.

Den hollandske angriber, Dennis Bergkamp, opfordrer derimod landstræner Frank Rijkaard til at stille bedste hold.

"Vi skal kun spille seks kampe, hvis vi når finalen. Det kan alle spillere holde til fysisk.

Vinder vi, har vi kvartfinale i Rotterdam. Det passer os bedst," siger Bergkamp.

Oranje må undvære venstre back, van Bronckhorst. I hans sted spiller Glasgow Rangers-kollega, Arthur Numan.

De småskadede, keeper van der Sar, Jaap Stam og Michael Reiziger, er friske og muligvis alle med fra start.

Ronald de Boer ventes at afløse Marc Overmars, der spillede svagt mod Danmark.

Formodet hollandske opstilling:

Sander Westerveld - Michael Reiziger/Paul Bosvelt, Bert Konterman/Jaap Stam, Frank de Boer, Arthur Numan - Ronald de Boer, Philip Cocu, Edgar Davids, Boudewijn Zenden - Patrick Kluivert, Dennis Bergkamp.