Demokraten Jessica Farrar fra Houston, Texas, i USA har fremsat et anderledes lovforslag.

Under 'House Bill 4260' lyder forslaget, at mænd skal pålægges en bøde på 100 dollars omkring 700 danske kroner, hvis de bliver taget i at onanere.

Det skriver Texas Tribune.

Udover onani-bøden så skal mænd have en informerende folder, der forklarer, fordele og ulemper ved at blive steriliseret, ved at få en koloskopi og ved brugen af Viagra, hvis de opsøger deres læge omkring dette.

Derudover skal lovforslaget også gøre det helt legalt for læger, at udsætte patienterne deres egne personlige og religiøse holdninger i forhold til ovenstående. Derudover skal mænd vente i 24 timer fra lægebesøget, til de kan få lov til at få foretaget indgrebene.

Hun mener, at mænd, der spilder deres sæd på at onanere, skal gøre det på klinikker, hvor den kan blive taget i brug.

Det lyder skørt.

Og lovforslaget skal ifølge Farrar også forstås som et satirisk indslag, der skal lægge op til debat. Hun mener nemlig, at debatten kan føres over på kvinder og eksempelvis retten til abort, som hun er fortaler for. Her gælder 24 timers reglen nemlig i forbindelse med aborter. Altså kvinder, der gerne vil have en abort, skal vente i 24 timer fra de har opsøgt deres læge. Hun regner ikke med, at det bliver vedtaget, men hun håber på, at det kan skabe debat om emnet.