Forskning skal målrettes samfundets krav
Offentlige forskningskroner skal gå til de forskere, der ønsker at forske i fem specifikke samfundsudfordringer. Fine visioner, lyder det fra erhvervslivet, men der skal flere penge til.
Offentlige forskningskroner skal gå til de forskere, der ønsker at forske i fem specifikke samfundsudfordringer. Fine visioner, lyder det fra erhvervslivet, men der skal flere penge til.
Offentlige forskningskroner skal fremover gå til de forskere, der vil deltage i at løse fem store samfundsudfordringer inden for bl.a. klima, energi, sundhed og fødevarer og på den måde skabe vækst og arbejdspladser i Danmark.
- Nu laver vi et paradigmeskift. Vi går væk fra at tænke i discipliner og væk fra at fordele kagen ligeligt til at tænke i løsninger og udfordringer, siger uddannelsesminister Morten Østergaard (R) til Berlingske.
De fem centrale udfordringer står skrevet i FORSK2020-kataloget, som Morten Østergaard netop har modtaget. Han tager positivt imod udfordringerne, som i sidste ende skal skabe øget vækst i Danmark.
- Ligesom virksomhederne har et samfundsmæssigt ansvar, så har forskerne det også. De skal også tænke på, hvordan deres forskning kan være med til at forandre samfundet. Hvis ikke vi kan udnytte det potentiale, vi har, så får vi problemer med at løfte os ud af den lavvækst-fælde, vi ligger i, siger Morten Østergaard.
De fem udfordringer er blevet til i et bredt samarbejde mellem repræsentanter fra Arbejdet er igangsat af partierne bag globaliseringspuljen, som tæller alle Folketingets partier med undtagelse af LA og Enhedslisten.
Der er fornuft i at snævre forskningskronerne ind om fem centrale udfordringer, mener DI og Ingeniørforeningen IDA.
Men der mangler midler til at gøre den store forskel, understreger de. Den strategiske forskning bør som minimum tilføres én mia. kr. i 2013.
- Niveauet bør forøges væsentligt i efterårets forhandlinger om Finansloven 2013 eller med nye globaliseringsmidler, og i første omgang må målsætningen være at nå tilbage til et niveau på én milliard kroner,« siger Charlotte Rønhof, forskningspolitisk chef i DI.
Hun understreger, at man kunne vælge at omfordele midler fra Det Frie Forskningsråd, som uddeler midler til forskeres egne initiativer, til Det Strategiske Forskningsråd, der netop uddeler midler til mere konkret og vækstfremmende forskning.
Ingeniørforeningens formand Frida Frost mener, at fokuseret forskning er vejen frem.
- Store satsninger er vejen til vækst, beskæftigelse og eksport, siger hun.
Hos Dansk Erhverv er direktør Christian T. Ingemann grundlæggende imod, at man udpeger specifikke forskningsområder, da det betyder, at andre områder bliver forbigået.
- Jeg savner helt konkret, at man går mere ind på IT-området og de mere kreative fag, siger han.
Han støtter op om DI og IDAs krav om flere penge til den strategiske forskning.
- Man kan ikke bare plukke pengene af et træ. Strategisk forskning er en god investering. Derfor er det vigtigt, at forskningsmidlerne opretholdes på et ordentligt niveau, siger han.
Morten Østergaard kan ikke her og nu love flere midler til den strategiske forskning på finansloven 2013, som han forventer bliver ganske stram.
FORSK2020 afløser FORSK2015, som har været anvendt som grundlag for fordeling af midler til strategisk forskning ved de politiske forhandlinger i 2008, 2009, 2010 og 2011.
BNB