En forsker fra afdelingen for celle- og molekylærbiologi på Imperial College i London har lavet en improviseret skabelsesberetning igennem musik.

Beretningen er en underlig blanding af blind evolution og intelligent design. Og Gud i denne Genesis hedder Robert M. MacCallum. Det skriver Forskning.no ifølge Videnskab.dk.

Hør livets melodi på Videnskab.dk

Robert M. MacCallum har sat gang i sin egen evolution af levende organismer. Sådan set er han det, som i Thomas Aquionos teologi kaldes 'primus movens':

Gud er den første bevæger, der definerer spillereglerne i form af naturlovene, og så trækker han sig tilbage for at se universet og evolutionens spil folde sig ud.

Men de levende organismer i Robert M. MacCallums univers - der er skildret i det anerkendte tidsskrift PNAS - er ikke lavet af organiske molekyler. De er lavet af tilfældige lydfragmenter.

Læs også på Videnskab.dk: Dansk ph.d.-projekt fører til banebrydende musikudgivelse

I computerprogrammet DarwinTunes definerer Robert M. MacCallum sine naturlove: Urhavet af lydfragmenter beskrives af de tilfældigt varierende gener.

De mest velklingende af lydfragmenterne får lov til at have sex. Det sker på samme måde som i levende skabninger: Generne rekombineres, så afkommet får en tilfældig blanding af forældrenes egenskaber.

Desuden indføres mutation, en tilfældig variation i små dele af det klingende arvestof.

Læs også på Videnskab.dk: Er musiksmag medfødt?

Robert M. MacCallum skabte også en verden, som lydlivet kunne udvikle sig i. Ligesom organisk liv har brug for energi fra solen eller undersøiske vulkaner for at leve, så har lydene brug for at kunne blive hørt og oplevet for at leve som smukke melodier.

Melodierne havde altså brug for nogle ører. Robert M. MacCallum organiserede derfor et eksperiment med 7.000 frivillige deltagere på internettet. De rangerede lydbidderne, så de bedste kunne vælges ud for at lave næste generation.

Evolutionen i Robert M. MacCallums lille univers DarwinTunes har efter kun nogle hundrede generationer skabt de første velklingende melodier. Så flader evolutionen ud.

Læs hvorfor og få mange flere perspektiver i det nye studie på Videnskab.dk.

Andre artikler fra Videnskab.dk:

Påstand: Derfor selvantænder mennesker

Se video optaget midt i orkanen Isaacs øje

Feder light-sodavand mindre end sodavand med sukker?