Forskere konkluderer: Ateister har højere intelligens end troende

Hvem er klogest? Den troende eller ateisten?

Spørgsmålet har begge lejre debatteret intensivt i mange år, men nu har tre forskere endelig fundet svaret.

Miron Zukerman, Jordan Silberman og Judith A. Hall har lavet en såkaldt meta-analyse, hvor man laver en statistisk sammenligning af flest mulige undersøgelser inden for et bestemt emne. I dette tilfælde har forskerne sammenligning resultaterne fra 63 undersøgelser omkring intelligens og religion fra de sidste 80 års forskning.

Her fandt de amerikanske forskere fra University of Rochester og Northeastern University, frem til en række interessante konklusioner. Overordnet set har de fundet ud af, at ateister og ikke-troende er mere intelligente end deres religiøse modpart.

'Resultatet af undersøgelsen viser en negativ sammenhæng mellem intelligens og religiøsitet. Der fremgår også, at sammenhængen bliver mere positiv med alderen og blandt universitetsstuderende,' står der i undersøgelsen.

Her fandt forskerne også frem til, at graden af religiøsitet spiller en rolle. De mennesker, som er troende, men som ikke praktiserer deres religion, er generelt mere intelligente, end dem som gør.

I undersøgelsen giver de også tre forklaringer på, hvorfor ateister er mere intelligente end troende.

For det første er intelligente mennesker mindre tilbøjelige til at indrette sig efter én bestemt levemåde, hvilket øger deres modstand overfor religiøse doktriner.

For det andet tænker intelligente mennesker mere analytisk, hvilket svækker potentielle religiøse overbevisninger.

Den tredje og sidste forklaring er, at religion ofte tilbyder vejledning i selvkontrol og personlig udvikling. Egenskaber som intelligente mennesker i forvejen tillægges, hvilket mindsker deres behov for religiøse levemåder.

I undersøgelsen definerer forskerne religiøsitet som: 'graden af involvering i nogen eller alle dele af en religion (...) som indebærer troen på overnaturlige kræfter, økonomiske forpligtelser til sin tro, tros-relaterede ceremonier og brugen af tro til at besvare eksistentielle spørgsmål som frygt for døden.'