Bor du i Nordsjælland, er der større chance for at overleve hjerte-kar-sygdom, end hvis du bor i udkantsdanmark eller i bestemte københavnske forstadskommuner.

Opret abonnement på BT PLUS og læs og se listen over, hvor du skal bo i landet for at have større chance for at overleve hjertekarsygdomme og lær, hvordan du med syv gode hjerte-råd selv kan gøre en forskel.

Du får desuden adgang til reportager, store interviews, guider om økonomi, sundhed, træning og meget andet. 1. måned er gratis - herefter kun 29 kr. pr. måned uden binding.

Modtag det ugentlige nyhedsbrev fra BT PLUS her.

Færre danskere dør i dag af en hjerte-kar-sygdom end for ti år siden. Men den positive tendens er endnu ikke slået igennem på landsplan. Således er der ifølge Hjerteforeningen ’en række sorte pletter’ på landkortet i form af kommuner, hvor alt for mange danskere dør af deres lidelse.

Hvis du vil undgå at dø af din hjerte-kar-sygdom, bør du bosætte dig nord for København. Det viser nye tal fra Hjerteforeningen, der har opgjort, hvor i landet dødeligheden er størst.

Til gengæld bør du så søge væk fra kommuner som Ishøj, Albertslund, Nordfyns, Lolland eller Morsø. Det er nemlig her, at flest danskere må kapitulere, hvis først de er blevet ramt af en blodprop, hjertesvigt, forhøjet kolesterol eller andre hjerte-kar-sygdomme.

Den absolutte bundskraber, når det gælder kvinder, er lige nu Ishøj Kommune med 663 dødsfald pr. 100.000 indbyggere, mens Vallensbæk topper listen med kun 254 kvinder årligt.

Ifølge hjertelæge og professor ved Frederiksberg Hospital Gorm. B. Jensen skyldes det ’de sociale forskelle’ i kommunerne.

»Der er helt klart forskel på den måde, forskellige grupper opfatter deres helbred på. For de danske middelklasseborgere, som ofte er bosat i Nordsjælland og omegn, er helbredet blevet en meget vigtig brik i livet. Det vil sige, at de er holdt op med at ryge, gør sig umage for at spise sundt, dyrker motion og er mere tilbøjelige til at tage medicin og søge læge. De er ofte veluddannede og prioriterer - sammenlignet med kortere uddannede - denne slags værdier højt. Derfor har de også mindre dødelighed,« siger Gorm B. Jensen.

I dag lever 452.000 danskere med en hjerte-kar-sygdom - det højeste tal nogensinde registreret. Men dødeligheden er samtidig faldende - altså bortset fra visse kommuner.

Hjerteforeningen opfordrer ’bundskraberne’ til bl.a. bedre forebyggelse:

»Vi har nogle sorte pletter på landkortet, som vi gerne vil have udvisket. Derfor bør man kigge indad i de kommuner, hvor der er mulighed for forbedringer. Det kunne f.eks. være tilbud om rygestop-kurser, motion, så vi virkelig fik målrettet indsatsen over for dem, der har brug for den,« siger Hjerteforeningens forskningschef, professor Gunnar Gislason.

’Vi har alle et ansvar’

Ansvaret ligger dog ikke alene hos kommunerne, mener hjertelæge og professor Gorm. B. Jensen. Vi skal også hanke op i os selv for at få udlignet forskellene - i samspil med politiske ændringer:

»Man kan ikke fraskrive sig selv ansvaret. Den enkelte borger skal selv sørge for at prioritere sin tilværelse. Når det så er sagt, synes jeg, det er et stort demokratisk problem, at der er så stor forskel på sygeligheden i de forskellige kommuner.

Derfor er det også vigtigt, at folketings-politikerne sikrer nogle tiltag, som gør, at vi får skåret ned på mængden af salt i maden, at det bliver besværligt og dyrt at ryge og at det bliver billigere at spise sundt,« siger han.

I dag er dødeligheden størst blandt mænd frem for hos kvinderne. Det skyldes dog ikke, at kommunerne tager bedre hånd om det ene køn frem for det andet, fortæller Gunnar Gislason:

»Det har ikke noget med ulighed at gøre. Mænd rammes - typisk af genetiske årsager - hyppigere af hjerte-kar-sygdom,« siger han.

Undersøgelser har blandt andet vist, at det kvindelige kønshormon østrogen lader til at beskytte mod lidelsen.

KOMMUNERNE TALER UD:

Vallensbæk

I er den kommune, hvor færrest dør af hjertekarsygdom. Hvorfor?

»Vi er dygtige til at samarbejde på tværs af centre, med kommunens borgere, den lokale hjerteforening og frivillige om mange forbyggende tilbud, som f.eks. handler om at få mere motion ind i hverdagen og lave hjerte-sund mad sammen. Vi samarbejder desuden med flere af de omkringliggende kommuner om hjerte-forløb, så vores hjerte-patienter hurtigt tilbydes plads på et hjertehold,« siger sundhedschef Annette Hein-Sørensen.

Læsø

I er den kommune, hvor flest mænd dør af hjerte-kar-sygdom. Hvorfor?

»Vi har jo selvfølgelig altid en intention om at gøre tingene bedre. Derfor justerer vi også løbende, de tiltag, vi har, som f.eks. vores forløb til hjerte-kar-patienter i form af bl.a. rygestopskurser eller alkoholvejledning, på baggrund af ny viden eller feedback fra borgerne. Men når det så er sagt, er vi en kommune med mange lavtuddannede, og det betyder, at flere rammes af eksempelvis hjerte-kar-sygdom,« siger sundhedskonsulent Martin Lyhne.

Ishøj

I er den kommune, hvor flest kvinder dør af hjerte-kar-sygdom. Hvorfor?

»Vi er jo en kommune, hvor der bor mange udsatte borgere, som er arbejdsløse og har lavt uddannelsesniveau. Blandt den gruppe borgere gælder det om at gøre en ekstraordinær indsats, så vi f.eks. får færre rygere. Desværre er det et langt, sejt træk, der ikke kommer fra den ene dag til den anden. Oven i det har vi lægemangel. Hvis folk skal rejse 15 km for at komme til lægen, udskyder de det måske et stykke tid,« siger sundhedskonsulent Lise Gøttsche Jørgensen.

SYV GODE HJERTE-RÅD  Gør selv en forskel

VÆR AKTIV

Kommer du i gang med at bevæge dig, kan du nedsætte din risiko for hjerte-kar-sygdom med over 30 pct. Hjerteforeningen anbefaler, at du bevæger dig mindst en halv time hver dag. God konditionstræning er f.eks. løb, cykling, svømning, stavgang eller svømning. En gåtur kan dog også fint holde hjertet i gang.

KOM NED I GEAR

Stress giver høj puls og forhøjet blodtryk, øger indholdet af forskellige fedtstoffer i blodet og påvirker blodets evne til at størkne. Forsøg derfor at reducere din stress mest muligt. Giv dig tid til ting, du sætter pris på. Dyrk motion og hold fast i dine sociale kontakter. Søg evt. hjælp hos en professionel stress-coach, hvis du ikke selv kan håndtere det.

KVIT TOBAKKEN

Ryger du mere end 15 cigaretter om dagen, har du fire gange større risiko end andre for åreforsnævring i hjertet. Men også få cigaretter daglig øger risikoen ved at presse pulsen op og få pulsårerne til at trække sig sammen. Skru derfor ned for tobakken.

FÆRRE KILO

Taber du dig, falder dit blodtryk og kolesteroltal og dermed blodprop-risikoen. Din risiko for sygdom øges, hvis din overvægt primært sidder på maven frem for omkring hofterne. Det skyldes, at fedt omkring de indre organer er farligere for hjertet end fedt andre steder på kroppen.

TJEK DIT KOLESTEROL

Du kan ikke selv mærke, om du har forhøjet kolesterol - derfor er det vigtigt at få det målt hos lægen. Hvis indholdet af kolesterol i blodet er for stort, kan det føre til åreforsnævring og øge din risiko for blodpropper. Mængden af kolesterol i blodet kan blive for høj, hvis man spiser mættet fedt eller er fysisk inaktiv. Men det kan også være arveligt betinget. Mættet fedt findes f. eks. i smør og hård margarine. Hjerteforeningen anbefaler, at det samlede kolesteroltal ikke overstiger 5,0 mmol/ l.

TJEK BLODTRYKKET

Får du behandlet dit blodtryk på den rigtige måde og målt det regelmæssigt, har du mindre risiko for at udvikle hjerte-kar-sygdom. Hjerteforeningen anbefaler, at blodtrykket ikke overstiger 140/90 hos raske personer uden øget risiko for hjerte-kar-sygdom. Hos mennesker med hjertesygdom på grund af åreforsnævring i hjertet eller hos folk med diabetes, nyresygdom eller hjertesvigt må det ikke overstige 130/ 80.

SKÆR NED PÅ SALTET

Salt indeholder natrium, og for meget natrium kan være med til at øge blodtrykket. Natrium binder vandet i kroppen, som også er med til at øge blodtrykket. Selv en beskeden reduktion af det daglige saltindtag vil kunne sænke det. Hjerteforeningen anbefaler, at man spiser højst 5 gram om dagen.

Kilde: Hjerteforeningen

»LIVET SKAL LEVES, MENS MAN HAR DET«

Lene Dales kæreste har været hjertesyg det meste af sit liv - i januar i år sagde hjertet endeligt stop - og han døde, bare 47 år gammel

Allerede som barn fandt lægerne ud af, at Morten Zuleger Nielsen havde en defekt hjerteklap. Men det forhindrede ham ikke i at leve livet, som han ville. Det fortæller hans kæreste, efter hun nu er blevet alene.

»Vi var begge meget bevidste om, at livet skulle leves. Vi skændtes aldrig og brugte ikke unødig tid på at være sure på hinanden. Hvis der var problemer, fik vi ordnet det her og nu,« siger den 53-årige kvinde.

Faldt om

Parret nåede kun at være sammen i fire et halvt år, før den 47-årige Morten Zuleger Nielsen tilbage i januar i år faldt om af et hjerteanfald.

»Vi vidste godt, da vi mødte hinanden, at vi måske ikke ville få så mange år sammen som andre par. Men vi havde nok ikke forestillet os, at det skulle ske så tidligt, det er synd for børnene,« siger Lene Dale, der har to børn på 13 og 17 år fra et tidligere forhold. For at kunne klare hverdagen blev Morten Zuleger Nielsen førtidspensioneret fra sit job som kontorassistent for snart 12 år siden. Og bare tre måneder før sin død talte han med lægerne om muligheden for et donorhjerte. I den forbindelse rådede lægerne ham til at stoppe med at ryge:

Røg det meste af livet

»Han har røget det meste af sit voksne liv. Men jeg tror ikke, det ville have gjort den store forskel, hvis han var stoppet med at ryge, inden undersøgelserne gik i gang,« siger Lene Dale, der bor i Sorø.

For at holde sig i gang gik Morten Zuleger Nielsen ture med hunden Picasso, som parret anskaffede sig for et år siden. Netop med det formål at få bevæget sig noget mere.

»Det var en god måde at få motion på,« fastslår kæresten.

Hun er ked af, at han ikke nåede at få et nyt hjerte, selvom hun er overbevist om, at hendes mand ville det anderledes:

»Jeg tror et eller andet sted, at Morten tog en beslutning om, at han ikke ville opereres. Han følte sig ikke værdig nok. For ham var det vigtigere, at en mor med små børn blev reddet i stedet for ham,« siger hun.

Morten Zuleger Nielsen nåede dog aldrig at komme på venteliste til et nyt hjerte, før han faldt om d. 9. januar i år og døde to dage efter, mens Lene holdt ham i hånden på hospitalet.