Forskeralarm: 16 pct. af ozonlaget over Arktis er væk
Forskeralarm: 16 pct. af ozonlaget over Arktis er væk
Forskeralarm: 16 pct. af ozonlaget over Arktis er væk
Ozonlaget over den nordlige halvkugle har i vinter været udsat for en af de alvorligste nedbrydningsprocesser, der nogensinde er målt. I marts var det beskyttende ozonlag gennemsnitlig 16 procent tyndere end normalt. Det betyder, at der slipper ekstra meget skadelig ultraviolet stråling fra Solen ned på Jorden, og der er god grund til at bruge solcreme i forårsmånederne, ikke mindst til børn, advarer seniorforsker Niels Larsen fra Danmarks Meteorologiske Institut.
Det rekordstore ozontab skyldes bl.a. ekstreme kuldetemperaturer i stratosfæren. Men samtidig begynder forskerne nu for alvor at se tegn på, at ozonnedbrydningen har sammenhæng med begyndende klimaforandringer som følge af udledningen af drivhusgasser fra Jorden, siger Niels Larsen.
Ozonlaget strækker sig fra omkring 10 km op til 50 km's højde op i stratosfæren.
/ritzau/