Mens Socialdemokraterne i en ny meningsmåling har nået den laveste vælgertilslutning i mere end 100 år, så buldrer Enhedslisten frem.

Og det er der en god forklaring på, mener valgforsker og lektor ved Aarhus Universitet, Rune Stubager.

- Min forklaring er, at det er på grund af regeringens forslag, dels til skattereformen og dels diskussionen om at afskaffe helligdage, siger han og forklarer, at Enhedslistens fremgang derfor skal ses både som et fravalg af regeringen samt som et tilvalg af Enhedslisten.

Og det er heller ikke tilfældigt, at det netop er Enhedslisten og ikke et andet parti på Venstre-fløjen, der oplever den store fremgang.

- Det er ikke er nogle andre alternativer til venstre for regeringen. SF har jo bundet sig op på den samme politik som socialdemokraterne og de radikale, og hvis man er utilfreds med den politik og synes, at den er for langt til højre, så er der ikke andre alternativer, hvis man vil skifte parti, forklarer forskeren, der mener, at regeringen er blevet lige lovlig 'blå'.

- Den er i hvert fald blevet for blå i forhold til, hvor en god del af de vælgerne, der stemte på dem ved valget, vil hen, siger Rune Stubager.

Socialdemokraterne falder i den nye meningsmåling tilbage til en vælgertilslutning på 16,9 procent. Og Rune Stubager tror, at det vil blive meget svært for det gamle arbejderparti at vinde vælgerne tilbage.

- Det er et meget markant tab, og problemet er, at de ikke kun har tabt til Enhedslisten. De har også tabt til vælgere over midten. Partiet Venstre er jo vokset på bekostning af S og SF, så det er en lidt speget situation. Men nogle af vælgere er i virkeligheden nok gået, fordi de synes, at regeringen er blevet for blå, og så kan de ligeså godt stemme på de rigtige blå, lyder det fra valgforskeren, der mener, at Socialdemokraterne og SF skal lægge kursen helt om og rykke længere mod venstre, hvis de skal gøre sig forhåbninger om at få vælgerne tilbage.

- I skattereforms-sammenhæng kunne man f.eks. sige, at man ikke vil skære ned på reguleringen i overførselsindkomsterne, og i sammenhæng med trepartsforhandlingerne kunne det betyde, at man ville droppe at afskaffe helligdagene, siger Rune Stubager.