Risikoen for en dødbringende tsunami fra Nordsøen er højere end hidtil antaget, vurderer tysk forsker.

Kommende varslingssystem giver danskere få timer at løbe på, før bølgen kommer.

5. juni 1858 blev en dag, som mennesker langs den jyske vestkyst sent skulle glemme.

Dagen var vindstille. Alligevel kom havet farende som en mur af vand i et omfang, som de hårdføre fiskere aldrig havde oplevet før.

Ved Holmsland Klit befandt en fiskerbåd sig ca. 500 meter fra kysten, da den blev løftet så højt på bølgen, at mandskabet kunne se hen over klitten og ind til kornmarkerne bagved. I Nyminde slog bølgen hen over stormasterne på de både, der lå i havn.

Lignende iagttagelser blev gjort helt nede fra Den Engelske Kanal over Holland og Helgoland og op til Agger Kanal ud for Limfjorden. Men ingen steder nåede tsunamien højere end ved Holmsland Klit, nemlig cirka seks meter.

Nu har de tyske geografer Jürgen Newig og Dieter Kelletat fra universitetet i Kiel nærstuderet 1858-tsunamien, og de konkluderer, at den må være blevet udløst som følge af et havbundsskred i Atlanterhavet.

- Risikoen for tsunamier på Nordsøens kyster er større end hidtil antaget. De store bølger truer en region, som hvert år besøges af millioner af turister, siger Dieter Kelletat til tidsskriftet Der Spiegel.

I Kystdirektoratet understreger senior kysttekniker Holger Toxvig, at man som gæst på den jyske vestkyst ikke bør gå rundt og frygte livstruende tsunamier.

- Det er meget sjældne begivenheder. Men skulle det ske en varm sommerdag, hvor tusinder er på strandene, er faren reel og kan være livstruende, siger han til Berlingske.

Han henviser bl.a. til, at i Hvide Sande midt på Holmsland Klit er en vandstand på 3,11 meter over daglig vande en 100 års begivenhed, og i Thorsminde længere mod nord anses 3,20 meter for en 100 års begivenhed.

- Så vil en forhøjet vandstand på seks meter ikke være rar at tænke på, som han siger.

Efter den katastrofale tsunami, som i julen 2004 tog livet af over 230.000 mennesker langs kysterne af Det Indiske Ocean, udfærdigede DMI en rapport om tsunami-risikoen på danske kyster. Konklusionen lød, at en livsfarlig tsunami med mindst 1.000 års mellemrum vil ramme danske kyster, og at den sandsynligvis vil blive udløst som følge af et havbundsskred i området nord for Skotland.

Den største fare er en tsunami, som kan fare ned gennem den dybe Norskerenden, hvorved den kan fortsætte gennem Skagerrak og ind i Kattegat. Derved kan de væsentlig mere sårbare indre danske kyster blive overmandet af en tsunami på op til fire meters højde, hvilket vil være katastrofalt på bl.a. Nordfyn.

Erik Buch, der er chef for Center for Ocean og Is under DMI, og som var med til at udfærdige rapporten, kan ikke umiddelbart vurdere, om de tyske forskere har ret i deres vurdering af en højere tsunami-risiko end ellers antaget.

Til gengæld kan han berolige med, at et omfattende tsunami-varslingssystem for hele Europa, inklusive middelhavskysterne, for tiden er ved at blive installeret i regi af FNs oceanografiske kommission IOC.

Det er et advarselssystem, der kan sammenlignes med de tilsvarende i Stillehavet og Det Indiske Ocean, og det kommer til at bestå af vandstandsmålere og seismografer, som løbende sender data til centrale myndigheder i de enkelte lande.

I Danmark har DMI fået rollen som tsunamiernes nationale vagthund, og herfra vil man på samme måde, som man i dag udsender stormflodsvarslinger, udsende tsunamivarslinger til presse, politi og beredskab, hvis instrumenter skulle registrere en potentiel truende tsunami med retning mod danske farvande.

»Vi regner med, at systemet vil være fuldt implementeret i løbet af næste år,« forklarer Erik Buch.

Han understreger dog, at mens en stormflodsvarsling typisk kan udsendes et par døgn, før storm og bølger for alvor vælter ind, vil en tsunami-varsling typisk bare give truede kyster fem-seks timer at løbe på, før vandmuren måtte ankomme.