Fredag aften er der flere forsinkelser og aflysninger på Intercity-, regional- og øresundstog. Balladen skyldes en nedrevet køreledning ved Københavns Hovedbanegård, oplyser DSB.

Desuden har et tog holdt stille på Københavns Hovedbanegård med tekniske problemer siden ca. klokken 19.00, og det betyder, at DSBs tog kan blive yderligere forsinkede af på grund af kødannelse. Enkelte tog kan blive helt aflyst mellem København H og Københavns Lufthavn, oplyser DSB.

Passagerer til lufthavnen kan tage til Nørreport og derfra med Metro til Københavns Lufthavn, Kastrup.

DSB arbejder på fuld kraft for at fjerne toget fra Hovedbanegården.

Ifølge DSB er S-togene endnu ikke berørt af den nedrevne køreledning.

BNB