Forestil dig, at du har fået stjålet nogle af dine mest værdifulde ting. I et desperat forsøg på at få dem tilbage, finkæmmer du internettet for at se, om tingene skulle dukke op. Pludselig ser du, at en person sælger dine ting fra en lukket Facebook-gruppe. Du ringer til politiet, men der er ingen hjælp at hente, for går politiet ind i sager, hvor tyvekoster sælges på Facebook, kan det betragtes som agentvirksomhed.
Nu er der dog muligvis hjælp at hente fra en ukendt front. Ser du dine ting til salg et sted, kan dit forsikringsselskab nemlig tage sagen for at se, hvad det kan gøre.
»Hvis en kunde ringer til os og fortæller, at vedkommendes cykel er blevet stjålet, og at nogle er ved at sælge den på nettet, så vil vi takke for oplysningen og se på, hvad vi kan gøre ved det,« siger kommunikationschef i Topdanmark Jens Langergaard.
Har dit forsikringsselskab allerede én gang før udbetalt en forsikringssum for den pågældende cykel, du ringer om, så tilfalder ejerskabet forsikringsselskabet. Derfor kan forsikringsselskabet muligvis have en interesse i at hente det, der tilhører dem.
»Vi vil da med interesse se på, om vi har nogen mulighed for bruge denne her oplysning, så vi kan hente det, der nu er vores, fordi vi allerede før har erstattet kundens ting,« siger Jens Langergaard, der understreger, at forsikringsselskabet selvfølgelig ikke har samme magtbeføjelser som politiet, hvis man skal ud og hente tingene. Derfor er man nødt til at involvere politiet, hvis det kommer dertil.
»I de fleste tilfælde, hvis vi taler cykler og iPads, har kunden allerede fået det tilsvarende i erstatning og får derfor ikke de stjålne ting tilbage. Men hvis det er en meget speciel ting, man rigtig gerne vil købe tilbage, så vil vi umiddelbart tilbyde, at man kan købe det af os. Men det er svært at bytte det, som vedkommende har købt, med det, der er dukket op igen,« understreger Jens Langergaard.
Juraprofessor ved Aalborg Universitet Lars Bo Langsted forklarer, at grunden til politiet har svært ved at gå ind i sager om tyvekoster, der bliver solgt på nettet, er fordi, det regnes for agentvirksomhed.
»Agentvirksomhed vil sige, at politiet går ind og fremkalder en forbrydelse. Det regulerer retsplejeloven, og det er meget svært at få tilladelse til det. Man kan godt spørge, om det nu nødvendigvis er agentvirksomhed, hvis man melder sig ind og bare vil kigge - for forbrydelsen er jo begået, nemlig tyveriet. Men det kan altså dybest set godt betragtes som agentvirksomhed,« siger Lars Bo Langsted.
Men hvis politiet ikke kan melde sig ind i en Facebook-gruppe for stjålne varer, så skal der kigges nærmere på lovgivningen. Det mener mener Venstres retsordfører, Preben Bang Henriksen (V), som vil have justitsminister Søren Pind (V) på banen.
»Politiet oplyser, at man ikke kan sende en venneanmodning til den lukkede gruppe, da det skulle komme i strid med agentregler i retsplejeloven - altså, at politiet fremprovokerer en forbrydelse. Det undrer mig lidt, for det lyder som en simpel og meget effektiv efterforskningsmåde, og derfor vil jeg bede justitsministeren om at forklare, om det kan være rigtigt,« siger retsordføreren.