Tværtimod synes EU's institutioner i Bruxelles at være gennemsyret af en dyb angst for at lytte til landenes befolkninger. En følelse, der kun overgås af den politiske fobi over for folkeafstemninger, der har hjemsøgt samtlige medlemslandes regeringer.

Da den græske præsident i december tog hjem fra torskegildet i Bruxelles og annoncerede, at han ville sende gældsplanen til afstemning blandt de oprørske grækere, udløste det nærmest panik i Berlin og Paris.

Han blev hurtig talt til fornuft.

Det kan lyde arrogant, men svaret på Europas dybe krise skal ikke komme fra folket, men fra den politiske elite. Sagen er ganske enkelt for alvorlig til, at man kan ’gå i plenum’ med den og gennemføre en tidskrævende demokratisk proces med risiko for, at euroen og hele det indre marked i mellemtiden er kollapset.

SKAL FINANSPAGTEN TIL FOLKEAFSTEMNING? DELTAG I DEBATTEN UNDER ARTIKLEN

Efter EU-topmødet i mandags har mindst 25 ud af de 27 EU-lande tilkendegivet, at de agter at skrive under på finanspagten.

Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) mener, at aftalen er yderst vigtig, også set med danske briller. Den danske tilslutning til en strammere handlingsplan for fremtiden giver os ifølge statsministeren en bedre position i EU.

- Vi har mulighed for at komme helt ind i kernen af de europæiske diskussioner. Vi kan være med til møder, som vi ikke før har været med til, sagde Helle Thorning-Schmidt,da aftalen var faldet på plads.

Nu har tre partier meldt ud, at de ønsker finanspagten sendt til folkeafstemning.

Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Liberal Alliance er imod finanspagten og modstandere af dansk deltagelse i euroen.

- Hvis vi går med i finanspagten, forpligter vi os til at betale andre landes gæld. Men vi skylder ikke grækerne noget som helst. Vi skal først og fremmest redde vores egen økonomi, siger Anders Samuelsen.

Det er fair nok at være imod finanspagten. Men hvis ikke pagten overfører suverænitet fra København til Bruxelles i nævneværdig grad, er det svært at se logikken bag kravet om en folkeafstemning.

Udenrigsminister Villy Søvndal taler i denne sag med fornuftens stemme, når han minder om, at vi i Danmark har et repræsentativt demokrati. Vi overlader den slags beslutninger til de folkevalgte og reserverer folkeafstemningsinstrumentet til mere skelsættende afgørelser.

Finanspagten er trods alt kun et fornyet tilsagn om at holde det konjunkturbestemte offentlige budgetunderskud på under tre procent.

Hvem kan være uenig i det?

{embedded type="node/polls" id="18659556"}

Hvad mener du? Skal der være en folkeafstemning om finanspagten?

Deltag i debatten herunder. De bedste indlæg bliver bragt i B.T.