Anker Jørgensen (S) var statsminister fra 1972-73 og igen i perioden 1975-82. i Søren Mørchs øjne var han den ringeste statsminister Danmark nogen sinde har haft. Han evnede ikke at føre en langsigtet økonomisk politik, men styrede fra det ene kriseforlig til det næste. Han tillod, at det dengang mægtige LO med formanden Thomas Nielsen i spidsen fik lov at blokere for regeringens politik og smed til sidst selv håndklædet i ringen, da han i 1982 gik af uden at udskrive valg.


Poul Nyrup Rasmussen (S):

Poul Nyrup Rasmussen (S) var statsminister fra 1993 til 2001. Han var efter Søren Mørchs mening slet ikke politiker. Han var funktionær og en beskeden en af slagsen, for ingen er som bekendt forpligtet ud over sine evner. Nyrups eftermæle er plettet af efterlønsreformen fra 1998, som Mørch kalder det største politiske selvmål, som nogen dansk regering har præsteret i det 20. århundrede. Nyrup tilføjede sit parti et banesår, det aldrig kom over.

Hilmar Baunsgaard (Radikal Venstre)

Hilmar Baunsgaard (Radikal Venstre) var Danmarks første tv-politiker og sad som statsminister fra 1968 til 1971 i spidsen for den borgerlige VKR-regering. Han opfandt udtrykket 'den næstbedste løsning', og det blev karakteristisk for hele hans regeringsperiode, mener Søren Mørch. Han evnede ikke at holde skatterne i ro, holde sammen på regeringen eller at tage de nødvendige opgør for at få sin politik igennem.