Forestil dig, at du hver måned skal sætte 27.000 kroner af til at få passet dine børn i de lokale daginstitutioner.

Sådan er situationen for mange familier med to børn i den britiske hovedstad, London, der ligesom resten af Storbritannien er et af de steder i verden, hvor familier bruger den største del af deres indtægter på børnepasning.

Billigt er det heller ikke at få passet børnene i Irland eller USA, hvor det er hver fjerde lønkrone efter skat, der ryger videre til daginstitutioner eller en ’nanny’. Det viser en undersøgelse af børnefamiliers vilkår fra den økonomiske samarbejdsorganisation OECD ifølge Politiken.

Til sammenligning bruger en dansk børnefamilie kun 9 procent af lønnen på institutionspladser og er dermed blandt de billigste blandt OECD-landene.

- Vi glemmer nogle gange, hvor godt det danske samfund er lagt til rette for børnefamilierne. Det er tæske hamrende dyrt at drive daginstitutioner, men det er vi ikke helt bevidste om herhjemme på grund af de store offentlige tilskud, siger professor Jørgen Goul Andersen fra Aalborg Universitet.

En opgørelse foretaget af Ministeriet for Børn og Undervisning for Politiken viser, at det er store summer, som hvert eneste år gives i støtte til børnepasning.

Den årlige udgift til pasning af et barn mellem 0 og 2 år er 121.200 kroner. Heraf dækker det offentlige 97.300 kroner, mens forældrebetalingen blot udgør 23.900 kroner - i gennemsnit knap 2.000 kroner om måneden. For de 3-5-årige betaler det offentlige 62.100 kroner, mens forældrebetalingen udgør 11.700 kroner - altså knap 1.000 kroner om måneden.

Cheføkonom Mads Lundby Hansen fra den borgerlige tænketank Cepos minder om, at historien om de lave pasningsudgifter i Danmark ikke kun er rosenrød.

- Når børnefamilierne bruger så få penge på pasning, modsvares det jo af verdens højeste skatter og afgifter. Skatterne er medvirkende til, at vi samlet set arbejder mindre, og dermed mindskes velstanden, som OECD også tidligere har påpeget, siger han til Politiken.

BNB